Hua Hin, 21.-25. maj 2013

Vi stod op kl. 7.45, nu som ægte dykkere! Vi tog til færgelejet, fik os en pizzatoast fra 7/11 (fantastisk opfindelse!) og en yoghurt til at slå ventetiden ihjel med og så med katamaranen 10.15 og to timer frem, som blev nydt bag lukkede øjne! 12.30 ankom vi til Chumphon, fik os lidt fried rice og en ananas smoothie, inden afgang med bus kl. 13! Cecilie nød også denne bag lukkede øjne og Benedikte blev næsten færdig med Camilla Lackbergs Predikanten! 18.30 ankom vi til Bangkok og tjekkede ind på et 6. personers dorm – som vi havde helt for os selv! Så er der ingen ben i at bo på dorm! En tur rundt i

byen og i supermarkedet hvor vi fandt vaske ægte rugbrød! Grunden til at vi tog inden om Hua Hin er, at vi gerne vil se et tempel i en grotte i Nationalparken, lige 60 km syd for byen, derfor startede vi den næste dag ud med, at finde informationer om transport til grotten! Dette var dog ikke lige til, så derfor meldte vi os på en tur den næste dag, sammen med to tyske drenge: Arne og Julian! Hua Hin er kendt for sine smukke strande, så vi havde da også håbet at vores badetøj lige kunne blive brugt en sidste gang, og Benedikte håbede på at hun endelig kunne få brugt sin dykkermaske, som hun nu har slæbt med siden Kastrup! Dog var vejret ikke med os, men vandet var 28°, så det var lækkert med en lille dukkert! Aftenen bød på regnvejr, så vi placerede os i sengen med god musik og kortspil, inden vi gik til natmarkedet i byen og fandt et sted at spise; hov! Her er danske Lukas Graham (Grunk fra Krummerne) på playlisten, herligt!

Torsdag var tur-dag! Af sted mod Khao Sam Roi Yot Nationalpark kl. 8, hvor vi lige vendte indenom en ananasplantage på vejen! Da vi ankom til nationalparken skulle vi først med båd og derefter over et 430m. højt bjerg – pyh, lige i middagsheden, og vi skal også tilbage igen! Nå, men synet af templet i grotten var det hele værd! Wauw! Efter vi kom over bjerget igen ventede der os en 3-retters thai-menu! Lækkert. Vi var tilbage i Hua Hin ved 1-tiden, hvor vi straks sprang i badetøjet og fór til stranden – solen skinner jo og det var en hede at bestige det bjerg! Men så snart vi kom ud i vandet og mærkede velværen flyde indover os, begyndte det at lyne og tordne. Dælans! Op igen, halvvejs tilbage begyndte det så at stå ned i stænger, så vi søgte ly i et shoppingcenter, ikke så værst! Aftenhygge i form af Ironman 1! Sidste dag i Hua Hin var også planlagt til stranden, for Hua Hin består bare af strand, store hoteller og natmarkedet! Så i dag havde vi igen, naive som vi er, håbet at kunne ligge på stranden, men igen ville vejret os det anderledes! Derfor gik vi lidt rundt i byen mellem regnbygerne, hvor vi fandt et meget lokalt marked! Fy for en fiskestank, for ikke at tale om hygiejnen! Vi fandt dog en frugtbod, og købte vandmelon og en halv klase bananer! Glade over vores indkøb gik vi lallende tilbage til hotellet, tog plads på terrassen, satte musikken på play og delte melonen i to! Halvvejs igennem den fik vi den geniale ide, at fylde tomrummet med banan … og is! Så Benedikte løb til 7/11 og købte is, og så nød vi rigtig hinandens selskab med et slag kort! Aftenen blev brugt på natmarkedet en sidste gang og så tilbage og se Ironman 2!

Koh Tao, 17.-21. maj 2013

Ankomst til Koh Tao med færgen kl. 10, godt trætte og grundet en regnbyge blev vi på værelset og hyggede inden vi blev godt og grundigt sultne – især da vi kom til at tænke på, at vi ikke havde spist noget siden i går eftermiddags i Bangkok! Dagen gik hurtigt og kl. 16 startede vores dykkerkursus med en introduktion af programmet for de næste par dage, materialerne og lærebøgerne og så begyndte undervisningen! Efter to timer på skolebænken kunne vi gå derfra med bæ-mund grundet tre siders lektier, som vi måtte lave inden vi kunne få aftensmad! Dagen efter stod vi op, godt spændte på at møde vores dykkerinstruktør og møde vores hold! Spændingen blev udløst kl. 8.30, da Connor kom og præsenterede sig, og med sig havde han en hjælpeinstruktør fra Spanien. Holdet? Ja, det bestod af os..Mandsopdækning tænker du, korrekt! Vi fik rettet vores lektier og fik så vores dykkerudstyr på, inden vi hoppede i poolen, hvor vi lavede en masse forskellige øvelser, hvilket var rigtig sjovt! De 5 timer vi var der gik hurtigere end vi kunne se os om, dog vidnede det begyndende svømmehud mellem vores finger på at vi havde været deri mere end rigeligt!  Godt gennemblødte blev vi trukket igennem en test af det indtil videre gennemgåede pensum, og heldigvis havde vi kun tre fejl ud af 30 spørgsmål – så langt, så godt! :) Morgendagens lektier blev flækket og vi fandt en hyggelig restaurant i vandkanten og hyggede til bølgernes stille brus. På 3. dagen følte vi os overhovedet ikke som kommende dykkere, dagen startede tidligt med undervisning og vi fik lov at begynde med teoridelen af eksamen! Ved middagstid hoppede vi i badetøjet og var klar til endnu en dag i poolen, men næh nej, ikke mere pool-træning, bilen blev pakket og så kørte vi ellers mod havnen og båden! Båden stoppede ved første dykkerspot og med alt udstyret på skulle vi som en anden fedtmule gå ud over kanten på båden og der kunne vi så gøre os klar til at skulle lave vores første dyk nogensinde, ned til 12 m. under havoverfladen! For pokker en skræmmende oplevelse at kigge på undersiden af havoverfladen, og vide at man ikke bare må svømme op, for man skal jo passe på øretrykket ;) Efter dykket var der ananas og vandmelon på båden, inden vi skulle ned på næste dyk, som gik meget bedre og med mere overskud, og vi nød havbundens liv og koraler! Da vi var tilbage på hotellet ved 5-tiden tog vi til omvandrende pizza-buffet og hyggede inden vi gik tilbage til værelset og lavede intenst eksamenslæsning, i takt med at nervøsiteten steg forud for eksamensdykket i morgen på 18 meter! 

Eksamens dagen kom og der var ingen vej tilbage, op og til færgeleget kl. 05.55, ombord på båden, hvor vi i dag fik en gæst på vores lille privilegerede dykkerhold: en filmmand, som skulle følge os hele dagen på de to dyk på 18 og derefter 12,5 m.! Det var to vellykkede dyk hvor vi med masser overskud både navigerede med kompas, tog vores dykkermaske af, på igen og tømte den for vand og brugte

hinandens nød-regulater, fordi vores egen var ”løbet tør for luft”. Derefter tilbage og færdiggøre vores eksamen: VI BESTOD!! Yes! Dette fejrede vi med en tur i poolen, for vi var jo ikke komplet gennemblødt efter hele formiddagen i havet, nej nej! Poolen vidste sig dog i midlertidigt at vrimle med danskere, og vi faldt da alle hurtigt i snak! Her mødte vi så Kennet, pilot med egen byggefirma – ja kom ikke her og bliv væk! Han tilbød os en rundtur rundt på øen på hans kværn – og sådan et tilbud siger man da ikke nej til.. Det faktum at vi var tre personer, om hans ene motorcykel lod os da heller ikke stoppe, og med duknakkede hoveder så vi også bort fra alle de moderlige bebrejdelser og formaninger om, 1. aldrig at køre med fremmede og 2. aldrig køre to på en motorcykel, pokkers også; 3. ALDRIG køre tre på en motorcykel! Og 4. aldrig at køre uden hjelm, og for at slutte den godt af: 5. aldrig at køre tre på en motorcykel med en fremmede, uden hjelm.. Undskyld mor! Men trods vi selvfølgelig var meget flove og ukomfortable ved situationen var det utrolig fedt, sjovt og herre hyggeligt! Vi skiftes til at sidde i spænd og kom rundt og så øens mange flotte stranden! Det ene tog det andet, og vi endte med skulle mødes om aftenen også, men først skulle vi dog have vores dykkercertifikat og se den lækre film der blev filmet af os – og den var fantastisk! En lille snak med den franske filmmand og et sidste farvel til vores to søde instruktører inden vi mødtes med Kennet og vennen Chris til aftensmad. Vi fandt et lille lokalt sted og det endte med at Chris bestemt sig for at betale for hele gildet – billig aftensmad, ja tak! Vores sidste aften på Koh Tao endte med strandhygge med de to rige herrer, som da også gav øl og en masse herlige historier indtil efter midnat hvor vi trak os tilbage, så vi kunne få pakket sammen og være klar til at forlade Koh Tao med morgenfærgen i morgen!  

Chiang Mai-Maesai tur/retur, 14.-15. maj 2013

Dagen startede kl. 8.30, hvor vi pakkede bilen og kørte af sted nordpå på vores impulsive guidede tur! Ben bag rattet med Benedikte ved siden af, og så Cecilie, Marie Loiuse og Anne på bagsædet! Første stop på turen var ”The Rubber Triangle”, et AIDS projekt. Så ankom vi til Wat Rong Khun, også kaldet Det Hvide Tempel, wauw det var virkelig flot! 

Selv toiletbygningen var et billede værd! For at få en kontrast til Det Hvide Tempel tog vi ud for at se The Black City, hvor vi da også lige fik mødt kunstneren bag! En gammel mand med langt hvidt skæg, som lignede lidt karate-træneren i ”Karate Kid”. 

Derefter tog vi ud til det der skulle være dagens højdepunkt, Long Neck Women Village, som er en landsby, vor pigerne får ringe om halsen og om benene.For at beskytte dem mod tiger og slangebid, siger traditionen.  

Det var helt vildt at se, hvordan disse små piger, rendte rundt med tunge ringe om halsen, men vi ved også godt, at vi selv er skyld i, at de gør det, da turismen nu er blevet deres levebrød. Heldigvis kan de selv sige stop, når de ikke vil have flere ringe på. Lige ved siden af landsbyen var der en idyllisk smuk sø, som Ben har valgt at kalde Bens sø, da den ikke har noget navn. Her måtte lægetasken op, bestående af en hobbykniv og tandstik, da Benedikte havde ofret sig for et billede, og fået en splint i foden. Vi hoppede ind i bilen igen, for at komme frem til dagens endestation, Maesai, grænsen mellem Thailand og Burma og Thailands nordligste by. Her skulle vi overnatte. Vi gik straks på jagt efter byens billigste hotel, og vi fandt da også et billigt sted, hvilket det også bar præg af, men vi havde en seng at sove i, så vi var glade. Selvom vi var trætte efter en lang og begivenhedsrig dag, smuttede vi alle i bad inden aftensmaden skulle nydes i godt selskab. Vi købte en is til dessert, og sluttede aften af med en lang snak med Marie Louise og Anne, inden vi trætte gik til ro. 

Næste dag på vores lille rundvisning i Nordthailand, førte os til The Golden Triangle, som er grænsen mellem, Burma, Laos, Thailand adskilt af Mekong floden. Her gik vi ned for at dyppe tæerne og nyde den flotte udsigt over de tre lande. Derefter var næste stop Chiang Khong, hvor vi skulle sætte Anne og ML af, da de nu skal videre til Laos og Cambodja. Men inden vores farvel med de to skønne piger, skulle vi nyde vores sidste måltid sammen, og selvfølgelig stod menuen på fried rice. Vi fik sagt farvel til pigerne, og fortsatte selv resten af turen sammen med Ben, hvor vi kørte i 5 timer, for at nå tilbage til Chiang Mai inden kl. 18.00, hvor vi skulle med en bus i 12 timer til Bangkok. Vi kørte igennem flot natur fuld af bjerge og søer og nåede kun til Chiang Mai i tide til et hurtigt, men pænt farvel til Ben, og så hoppede vi ind i den næste bus, for at ankomme til Bangkok, som var vores mellemstop inden øen Koh Tao. Her spiste vi morgenmad med et venligt hollandsk par, hvor vi derefter ville stille vores tasker hos et turistcenter. Det var dog ikke et særligt sikkert center, så vi valgte at gå med taskerne på ryggen, og derfor satte vi os i en park, spillede kort, spiste forårsruller og nød solen indtil vi skulle med endnu en bus kl. 19.00. Igen sad vi i bussen, hvor vi skulle tilbringe natten. Vi ankom til den by vi skulle sejle fra for at komme til Koh Tao kl. 4.00 og derfor tog vi begge lige en lille morfar på en træbænk inden båden kom kl. 6.00. Og endelig, efter to utrolig lange transportdage ankom vi til Koh Tao og Coral Grand Resort, hvor vi i de næste fire dage skal tilbringe vores tid med fokus på dykning.

Chiang Mai, 12.-13 maj 2013

Efter den lange bustur fra Mae Sot ankom vi til Chiang Mai, hvor vi bestilte en taxa for at komme ind til vores hostel. Vi skulle bo på Kikies guesthouse, som var et rigtig hyggelig sted, styret af en kinesisk dame med ben i næsen og et stort smil. Vi fik tjekket ind, og det eneste der var på programmet for i dag, var Ladyboy show og aftensmad, og det i selskab med Marie og Anne. Så vi mødtes med dem, og tog noget aftensmad, og gik ind til en turistinformation, for at høre hvor showet ville være. I byen var der et søndagsmarket som vi gik på først, og da vi endelig skulle finde ud til ladyboyshowet kunne vi ikke finde derud. Vi spurgte derfor atter om vej, dog på et nyt turistkontor, og det viste sig så her, at den meget generte og forlegne damer fra tidligere havde vist os vejen til en bøssebar, så det blev ikke til ladyboy show denne aften; så vi tilbragte resten af aftenen på markedet og skiltes for at gå i seng, så vi kunne være friske til et møde med en dansk taxichauffør, som Benediktes moster kender, dagen efter.

Vi mødtes alle fire piger kl. 10.00 om morgenen, og ventede på taxichaufføren Ben, som oprindelig kommer fra Vejle, men har nu boet i Thailand i 30 år. Her fik vi aftalt en genial tur til dagen efter, og da det ene tog det andet, endte det med, at vi tog med ham ud for at se det mest berømte tempel i Chiang Mai. Vi fik set det flotte guldbelagte tempel og derefter skulle vi have noget middagsmad. Og til vores smag, lå der lige en bager ved siden af der, hvor vi skulle spiste, og derfor var der kage til dessertJ 

I dag ville vi igen forsøge at se det famøse Ladyboyshow, så vi gik af sted mod den nye anviste destination! Det var på et night-marked, så vi slog en smut forbi et sted og spise, og en hyggelig cafe, inden dagens højdepunkt endelig udspillede sig for fulde udblæsning! For hold da op et show! Der var farver, lys, glimmer, fjerdragter, dans, sang og mænd i dametøj for alle pengene, og det hele kunne vi nyde for første parket. Aldrig har vi set magen til et show; nogle af mændene lignede i sandhed kvinder, og vi gik alle tilbage til vores hotel helt mundlamme efter sådan en performance fra mænd i høje hæle, og lagde os til at sove med stor forventning til turen til Nordthailand med Ben imorgen!     

Trekking tour, 7.-12. maj 2013

Gruppeturen startede kl. 20.00 hvor vi mødte gruppen, bestående af to piger fra Hjørring! Herligt. Den første del af turen bestod hovedsageligt af transport: Vi skulle til Mae Sot i Nordthailand, og det med en ”VIP luxury” natbus i 7 timer! Det luksuriøse og VIP var et tæppe, men vi nød det og sov hele køreturen væk, til bussen stoppede i Mae Sot kl. 4 om morgenen. Alle mand og tasker blev smækket ind i en lille tuktuk og så kørte vi frem til Mr. T’s guesthouse hvor vi kunne få lidt ekstra timer på øjet!

Første programpunkt i Mae Sot var en tur til den Thai-burmesiske grænse, og et tilhørende marked. Derefter ompakkede vi vores tasker og lod det meste ligge på værelset, sagde farvel til Mr. T og steg ombord på et stk. offentlig transport som skulle køre os længere nordpå til Umphang! Bilen var en ”Songthaew”, som er en halvåben pick-up-truck og her skulle vi så sidde de næste 6 timer hvor vi kørte gennem bjergene på snoet veje! Så snoet, at flere blev køresyge og en måtte kaste op – lækkert! Langt om længe ankom vi til Umphang og det fineste og hyggeligste træhus, hvor vi mødte sidste mand i gruppen: Rie fra Nykøbing! Aftenen gik med snak, latter og hyggelig stemning i vores lille tøsegruppe, og så på hovederne i seng, så vi kunne være klar til morgendagen!

Friske og udhvilede vågnede vi og tog af sted mod floden, hvor vi skulle sejle i gummibåde! Første stop på turen op af floden var ved en varm kilde, hvor vi badede. 3 timer efter afgang var der tid til endnu en lille pause og middagsmad, som var en hyggelig piknik med ris pakket ind i bambusblade og kyllingelår! Efter middagsmaden var vi fyldt af energi til dagens trekkingtur gennem junglen, troede vi! Den første strækning gik bare op, og vi indså alle at dette var den varmest og mest sved-fremkaldende gåtur vi var kommet op og skulle vare i 3 timer til vi kom til toppen af det 800 m. høje bjerg! Da vi ankom til toppen lavede vores guider en kop til os alle af bambus, mens vi spiste en banan – luksus, og så var vi klar til den sidste strækning, ned af bjerget til en lejrskole, hvor vi skulle tilbringe natten i telt. Efter sådan en tur gennem junglen trængte vi alle til et bad, men eftersom bad og varmt vand ikke er en del af junglen, måtte vi hoppe i den nærmeste flod hvor doktorfisk nød godt af vores ben. Aftensmaden blev nydt i en fin bambushytte og så var der tid til aftenhygge i pigeteltet! 

Efter en lang nat på et tyndt liggeunderlagen og varme temperaturer uden fan eller aircon, startede vi da lige dagen med en varm kop te! Men dette i vores bambuskrus, så det var skønt! Derefter gik vi til vandfaldet T

ee Loi Su som er Sydøstasiens største vandfald, hvor vi fik vi badet i det kolde, men dejlige vand. Her brugte vi hele eftermiddagen og det var fantastisk! Derfor blev det ekstra trist at atter skulle stikke fødderne i de efterhånden ildelugtende travesko og gå gennem bambusskoven og junglen til en lokal landsby, Karen Village of Ko Tha! Her slappede vi af i den lokale flod hvor en lille dreng underholdte os med vild leg med en træstub, som han havde lavet til en bil og elefant-vaskedag, og gik så en tur rundt i landsbyen, hvor vi så den lokale skole (som et projekt fra Aalborg støtter), hjem og sågar en telefonboks! Aftenen gik med hygge, grin og historier på terrassen - skønt.

Sidste dag på trekking-turen bød på elefantridning gennem junglen! Yes! Dog må vi indrømme, at kamelridning er noget mere behageligt, da man der sidder som var man Prinsessen på ærten, og på en elefant sidder man i et åbent træbur uden nogen form for polstring :D Men det var fedt alligevel, og de tre timer gennem junglen gik hurtigt! Ved enden holdte der en bil og ventede på os, så med en kold cola i hånden satte vi kursen tilbage til Umphang og middagsmad!

Efter middagsmaden kom den gode Songtheaw tilbage, og denne gang blev det en hel anden oplevelse! Vi sad i de 6 stive timer hud-mod-hud, da vi var proppet 30 mennesker ind i den lille halvåbne lastbil, hvor folk måtte sidde stuet sammen på sæderne, sidde på gulvet i mellemgangen, nogle på taget og en hel flok mænd hang stående ud af bagenden – kaos! Da vi kom til det længe ventet pausested åbnede himlen sig i en kæmpe regnskylle, og vi sad og priste gud for det gode vejr vi har haft på vores tur! 

Da byen var ovre, fortsatte vi mod Mae Sot og ankom sikkert tilbage i huset hos Mr. T, hvor vi fik et velfortjent og ikke mindst veltrængt bad efter to dages trekking i junglen, og fik skiftet tøj – HA hvor var vi klamme! Dagen sluttede af med hygge og is, inden vi kunne gå i seng, sidste nat i Mae Sot, da vi i morgen tidlig skal med bussen nordpå til Chiang Mai efter en fantastisk trekking tur i skønt selskab! 

Bangkok, 6.-7. maj 2013

Turen fra Indien til Thailand gik ikke lige så glat som ventet, vi ankom heldigvis tidligt til Goa Airport, og med heldigvis mener jeg meget heldigt!! Vores fly var nemlig rykket og vi skulle nu flyve kl. 15.00 i stedet for 16.40! I forvejen havde vi en lang ventetid i Bangkok, da vores fly videre til Thailand først afgår kl. 00.25 den 6. maj, men med den beregnede ankomst 17.50 var det jo ikke så længe vi skulle vente! Da vi ankom til Mumbai blev ventetiden dog yderligere forlænget, da vores fly til Thailand også er blevet rykket, og det i den forkerte retning, med afgang kl. 02.00! For det ikke skal være nok, blev udsigten til ventetid fra kl. 16.10 til kl. 02.00 i Mumbai Airport dog endnu værre, da informationen om at indgang til lufthavnen ikke er tilladt før timer fra afgang. Jamen dog hvor fedt! Så vi placerede os uden for lufthavnen på hver sin bagagetrolley til vi gik godt og grundigt ondt et vis sted og vores ben snorkede af mangel på blod, derfor blev næste placering på jorden, hvor vi dræbte tiden med kortspil. Kl. 19.00, efter tre timers venten udenfor tilsmilede heldet os dog, og med vores piget vestlige smil fik vi overtalt/narret en vagt til at lukke os ind i lufthavnen – uden at nævne at flytiden ikke var 00.25 som der stod på vores billet selvfølgelig ;) 

Afsted med os, men for pokker: der er ingen skranker åbne for bordingpas til et fly der først afgår om 7 timer.. Vores tasker havde vi heldigvis sendt direkte fra Goa af, så vi fandt en sød dame, som fandt os en sød herre og vupti! Nu stod vi så med vores bordingpas, men den flinke herre sagde at vi ikke kunne få adgang til dutyfree-området før 4 timer før vores afgang, som nu var 02.00! Men vi prøvede med et stort smil på læben og heldigvis var manden glad, og vupti; så fik vi også afgang til dutyfree-området hvor vi endelig kunne slå os ned ved et bord, købe noget mad og hygge!

Tiden gik pludselig hurtigt, og en halv time inden afgang stod vi stadig med 84 rubees tilbage (svarende til ca. 8 kr.), på KFC kostede en gang pommes 85 R og med et smil til gutterne bag disken gav gjorde den manglende rubee ingenting! Vi kom af sted og landede sikkert i Bangkok, Thailand! Med toget og metroen, og en smule hjælp fra tuktuk-førere fandt vi hurtigt frem til hotellet!  

1.– 5. maj 2013, Goa, Palolem

Fra det ene strandparadis til det andet! Vi tog med taxa til det sydlige Goa og ankom til stranden Palolem Beach, som bl.a. er blevet brugt i Hollywoodfilm og på diverse postkort! Her boede vi i et strandhus og om aftenen lå vi og lyttede til bølgernes svulpen. Sengen var beklædt med myggenet, hvilket vi var glade for, men det holder desværre ikke dyretis og minilorte ude! Myrerne er blevet vores nye bofæller for ikke at sige, at de har invaderet hele hytten, og skulle vi bo her bare en dag mere, var der ikke længere plads til os alle, og vi ved godt hvem der ville tabe den kamp! Alt hvad der har været spiseligt er der gået myre i. Fy for pokker især da de gik i chokoladebaren i rygsækken, hvor alt tøjet også befinder sig.  Hvad vi har brugt disse dage på, vil vi ikke sige, da I vil blive syge af misundelse! Men et nyt lokalt spisested har vi selvfølgelig fundet, og her laver de fantastisk indisk mad, som ikke er for stærkt! Dog følte vi os i går, den 4. maj, som verdensmænd og sprang ud i noget helt nyt på menukortet, da vi pludselig har sparet for meget og dermed har alt for mange rubees i overskud, og nu var det jo sidste aften i Indien; det endte i ”Tandoori Chicken” som var marineret i noget der smagte af blomster/sæbe og en anden kødret der var for stærk til at komme i nærheden af! Det var næsten som om der stod ild op af skålen! Ellers har vi i den lille forgangne uge endelig fundet en frugthandler, hvor vi fik købt bananer, ananas og vandmelon! Vores tunger måtte dog kapitulere, da vi valgte at købe en den største ananas hele butikken havde, og den skulle vi selvfølgelig dele med det samme, og ikke om der skulle gå noget til spilde! – Men en enkelt skive måtte vi smide ud. Derudover har vi badet en del, stranden er bueformet, og man får derfor følelsen af en lagune, som gør at bølgerne og strømmen, som prægede Calangute, ikke er her og vi kan ligge i lange stunder og flyde i det dejlig varme vand på 28°! Det er bare herligt! Vores indre legebarn kom da også op i os en dag, og vi fik væltet os rundt i sandet og lavet sandslot til den helt store guldmedalje, eller, måske var vores version af Taj Mahal ikke guldmedaljen værdig, men en medalje synes vi nu selv, at vi havde fortjent for den indsats!
Nu sidder vi så her på afrejsedagen, vejret er så eminent godt og varmt at det næsten ikke er til at bære at tage afsked! (Godt der venter os mere varme i Thailand, uden regn please!) Kl. 10 spiser vi en kæmpe og kombineret morgenmad og middagsmad på den lokale, inden taxaen kommer kl. 12 og kører os mod lufthavnen her i Goa! Vi flyver fra Goa til Mumbai ved 4-tiden, og skal så vente i Mumbai til kl. 00.30, hvor flyveren mod Bangkok, Thailand, letter!  

Tiden i Indien er gået afsindigt hurtigt! Vi startede alene i Delhi, hvor vi fik et kulturchok af en anden verden præget af ubeskrivelig fattigdom, lige fra synet af lemlæstede kroppe til følelsen af utryghed til lugten af gammel skræl, rådden knallert os og mug. Da vi blev præsenteret for gruppen og kom af sted på turen gennem Nordindien til Mumbai og videre her til Goa, gik dagene smertefrit og fuld af oplevelser! En fantastisk tur, og vi føler ikke vi kunne have fået et bedre indblik i Indiens kultur og mangfoldighed end vi gjorde med denne tur! Da vi kom til Mumbai troede vi jo, at den ville være tilsvarende Shanghai! Der måtte vi dog tro om; fattigdommen her i Indien, ligger som et tykt lag over alt, og selv i business området Nariman Point skulle man ikke kigge langt før man kunne se et af Mumbais mange slumkvarterer. Ankomsten til Goa fik dog Indien bredt ud, her er det turisme der præger hverdagen, og de indiske kvinder lever på turismen ved at give massage og have butikker med alverdens skrammel, lige fra ”juveler” til tøj/sko og så videre til ’westerniced’ badedyr! Vi ankom til Goa i slutningen af turistsæsonen, og det har været tydeligt; boder, restauranter, butikker og hoteller lukker ned og antallet af hvide er på et minimum! Det var russere der prægede bybilledet mest, og sikke en størrelse sådanne er; råber og opfører sig som børn på restauranter, opfører sig som om de ejer det hele, jøsses!
Indien har på mange måder mindet os om Kenya, du kan se mange arbejdsprojekter i gang, f.eks. vejarbejde, hvor 6 personer står om samme skovl og kigger på om hulet ikke bliver større af sig selv, at tage fætre og anden familie med på arbejde er typisk, så på hoteller får man en følelse af mandsopdækning, og da man ikke trænger det, ender det med at inderne bare sidder og ser fjernsyn! Kenyanerne fik vi dog et bedre indtryk af, end vi har fået af inderne, når det kommer til restaurationsbranchen! Kenyanerne mødte dig altid med et smil og så ud til at være glad for at have et arbejde, hvor det ikke altid er tilfældet her i Indien. 

Vi havde troet, at det kun ville være mænd på gaderne på grund af religionen, men vi har måttet erfare at det ikke er sandt. Kvinderne er i byen, kvinderne bader og kvinderne styrer deres butikker med hård hånd. Dog har vi i en by, af alle dem vi har besøgt set at unge kvinder skulle dække deres ansigter for svigerforældrene af respekt. En anden ting der også er underligt er, at selvom et hus skriger af fattigdom og ikke har skyggen af elektricitet, er der alligevel et alter, der er oplyst hele natten. Og nu vi er ved det, kan man ikke komme udenom at svastika præger bybilledet, hvilket vi som europærer føler ret upassende!
Men alt i alt har denne måned været helt fantastisk! Vi startede ud med at være meget utrygge over rejsen til Indien og overvejede faktisk at forkorte den, pga. de mange voldtægter, men vores tur, og de oplevelser og indtryk vi har fået af Indien, har nu gjort de tanker til skamme, for vi har haft det rigtig godt, og måneden har budt på så meget spændende! Det at slutte af med to ugers badeferie, med hygge, sjov, vand, varme og afslapningen har bare været endnu mere lækkert og vi er nu klar på den sidste måneds rejse til Thailand og glæder os til at se hvad det byder på!  

20. april – 1. maj 2013, Goa, Calangute

Ankomsten til Goa er lig slutningen på gruppeturen, men inden vi får sagt helt farvel til dem alle, skal vi nyde Goas lækre strande sammen! For at komme fra Mumbai til Goa skulle vi med flyveren, på ca. en times lang flyvetur, som gik med flymad. Vi ankom sikkert til Goa Airport, men kom knap så sikkert frem til hotellet; det ligger en time væk fra lufthavnen, hvilket betød vi skulle med en taxi. Denne taxichauffør var dog en typisk inder: han troede vi var med i et racerløb, hvor det gjaldt om at komme først til hotellet, og derfor lå han mest i overhalingsbanen – også selvom der kom modkørende. På podiet kom han dog ikke, da vi ankom som de sidste til hotellet; hvilket sikkert skyldes at Verena på vejen råbte fra bagsædet, at han skulle køre ordentligt! Vi ankom med livet i behold, dog med lidt mere sved på panden end hvad ellers ville have været tilfældet.

Efter denne svedtur var vi mere end parate til at møde Goas lækre strande, og vi blev ikke skuffet! Vi har fundet et stille sted, og det er utrolig dejligt! Vi fandt hurtig ud af, at vi skulle holde os i nærheden af livredderne; For lige så snart vi går i vandet, springer der mindst ti indiske mænd med – og når vi går op, forsvinder alle inderne ligeså.  Derudover ynder de at se sig selv som ejere af modelbureau, og føler dermed, at de har ret til at tage billeder af os, også selvom vi siger nej. Det er virkelig grænseoverskridende og uvant, pludselig at blive taget billeder af, når man er på stranden (iført bikini) af vidt fremmede mænd, som ikke synes at føle eller bemærke, at de eventuelt kunne ske at overskride ”modellens” personlige grænse - bare en anelse for meget. Men her er det, at livredderne kommer ind i billedet! Det smarte er nemlig, at vi ikke når at føle os utilpasse, fordi de straks råber til inderne at de skal gå op af vandet når vi er i. Mændene på vores nu lokale strandsted, Flamingo Beach Shack, er heller ikke blege for at smide ”bureau-ejerne” væk, hvis ikke de går af sig selv efter at vi selv har sagt nej tak til et billede. Aftenen, som var turens sidste, blev nydt i fællesskab på en restaurant, hvor borde og stole var rykket ud på stranden! Her sad vi så og kunne snakke, grine og fælles nyde de forgangne to uger og turen der pludselig var nået til ende, i skæret fra stearinlysene på bordet under den stjerneklare himmel. 

Vi er nu selv rykket videre til et nyt hotel, og blot der kun er 5 minutters gang fra strandstedet, kan vi støde på lidt af hvert på vejen derned; mellem boder med tøj og smykker, kom der nemlig den anden dag en storsmilende mand og bød os på dagens fangst: 5 fisk i en bærepose – tak for tilbuddet, men nej tak! Selvom solen, stranden, havet og det lokale strandsted er rigtig lækkert, ulmer fattigdommen alligevel lige rundt om hjørnet. Derfor har vi sat os for, at sikre Flamingo Beach Shacks omsætning, ved at købe pandekager hver dag vi er på stranden!

For så at være ekstra gode køber vi dobbelt så mange, som vi ellers ville have købt – og her skal det dog siges, at der er tale om chokolade og banan pandekager, og de er virkelig gode! Dagene går i takt med ebbe og flod, vi bor på et hotel, hvor vi har et 6 per. dorm for os selv og får gratis morgenmad, solnedgangen bliver hver dag nydt med to stykker kage fra en lokal bager og en is (dette igen, blot for at sikre lokalbefolkningens omsætning – det er klart) på stranden og vi har endnu ikke fastlagt afrejsedagen her fra Calangute Beach i Goa! Dagen skal dog komme, og det inden 5. maj hvor vi rejser til Thailand, for vi vil gerne opleve Sydgoa og postkortstranden Palolem Beach, men hvem ville ikke lige have en ekstra dag i vores lille paradis? J