Sydney

Vi har nu været i Sydney i to dage, og det har allerede budt på en del udfordringer. Pyhh, velkommen til et liv som backpacker.  Flyveturen herned gik smertefri, ingen forsinkelser og ingen problemer med at få visum, og blev kun tjekket af en narkohund.  Så vi var klar til at finde et hostel ca. kl. 21.00. Det var dog ikke så nemt at finde vores hotel, som først antaget. Vi havde set forkert af husnummeret, og endte i den forkerte ende af gaden. Vi gik efter nr. 114, men skulle i virkeligheden til nr. 477. Efter magen gang og ømme ben ankom vi til hotellet, og de havde kun to senge i hvert sit rum, så vi måtte splitte os, og sove i hvert sit rum.

Efter ingen søvn pga. jetlag og nervøsitet startede morgen med, at vi skulle ud og handle id til morgenmad. Pasta og tun.. Selvom de gastronomiske evner ikke var i top, hjalp maden alligevel på humøret, og vi var klar til at starte på en byvandring. Vi så alt hvad der var værd at se af turistattraktioner, heriblandt Chinatown, Darling Harbour, Sydney Harbour Bridge og Operahuset.  Yes, Sydney på en dagJ
Kl. 17.30 vendte vi næsen mod vores hostel hvor aftensmaden skulle laves. Det var meningen at vi skulle have tomatsuppe med pasta, men vi kogte pastaen i suppen, og resultatet af det blev pasta med en slimet fornemmelse af tomatpure. ØV!
Vi fik booket værelse til to dage mere, og endelig tænkte vi naivt, ”Nu kører det!”, men det varede ikke længere end til da Benedikte tog sig til panden og opdagede at hendes/Sannes solbriller var væk. ARGH!! For at dulme nerverne ville vi oplade batterierne til kameraerne, men til STOR frustration virkede vores adapter ikke. DOBBELT ARGH!!!! F*CK livet som backpacker, nu vil vi hjem! Men, efter lidt rationelt tænkning lagde vi en redningsplan. Vi vidste nogenlunde hvor solbrillerne måtte være glemt: det sidste sted vi tog et selvudløserbillede, ved Operaen – i den anden ende af byen. Af sted det gik, med ømme ben og påbegyndende vabler, mod Operaen. Pludselig vendte heldet i Sydneys tusmørke: HELDIGVIS lå solbrillerne præcist hvor Benedikte havde lagt dem, og den lokale Brugs havde en europaadapter. Tilbage på værelset og tjekke om adapteren virkede, og da den virkede, kom Benedikte med forløsningsbrølet. Endelig fik vi mod på resten af turen, og til at forsætte. Med let ophøjet pande gik vi i seng.

I dag stod menuen endnu engang på pasta og tun, da fantasien er stoppet på grund af manglede søvn, da vi ikke har sovet kontinuerligt i over tre timer siden mandag. Åh vi er trætte, og ligner udskidt æblemos. Det har dog ikke taget modet fra os, så planen for i dag er, at booke plads på bussen, så vi kører fra Sydney i morgen. Vi krydser fingre for, at der er plads. Det var ikke en drømmestart, men vi bliver udfordret og forhåbentlig stærkere i sidste ende.  

Til mor og far: Vi har det godt, vi har hinanden og vi er ved godt mod!