29.-30. marts 2013, Nattog: Xi’an-Beijing

Til vores store overraskelse var der ingen taxa til os. Det var fredag og derfor var alle taxaerne (som der er VIRKELIG mange af) optaget. Men drengen i receptionen ville fælge os til busstoppestedet, så vi i stedet kunne tage bussen. Hvad vi ikke vidste, var, at det ville blive den mest mærkværdige busture vi længe har været på, og forhåbentlig den eneste af den slags. For det første stod vi som sild i en tynde, med en buschauffør der var ligeglad med at bussen var fuld af stående passagerer, og bremsede hårdt op på livet løs. Kufferter endte op i os hver gang han bremsede og folk kæmpede med balancen. Det var dog det mindste problem. Det værste var, at på begge sider af os, sad mødre og kastede op i stride strømme. Og den ene af mødrene kastede glædeligt sin brækpose ud af vinduet. Det slet ikke sagen, heller ikke i en varm bus!! Nårh ja, så sad der for resten også en sovende mor, og ammede et barn, som ikke engang var sulten.  Ja, busturen gjorde os bestemt endnu mere klar til at sige farvel til Xi’an.

Da vi ankom til stationen var der ikke nogen tomme pladser i ventehallen, så vi satte os på gulvet og var virkelig til offentlig skue. Der kom især en lille kinesisk dværg, som ikke bare gik forbi og stirrede en gang, eller to gange, han var forbi adskillelige gange, og øjnene var lige store hver gang. Mens vi sad på gulvet kom der en kinesisk dreng hen til os, som skulle til engelskeksamen, og ville gerne øve sit engelsk. Han var bare ikke særlig god til det, men han forsøgte virkelig! Vi spurgte ham om nogle ting, som vi virkelig havde undret os over, bl.a. hvorfor folk hele tiden kigger på os? Og han sagde det var fordi vi lignede filmstjerner, fordi vi var hvide. Det sidste ville han dog ikke sige, så Benedikte hjalp ham. En anden ting, der har undret os en del er, at alle små børn i Kina render rundt med hul i bukserne, og faktisk har bar numse. Det udnytter både børn og voksne, og derfor oplever vi tit børn der sidder og tisser på gaden. Han fortalte os, at det var en kinesisk tradition med hul i bukserne, for at gøre det nemmere for børnene at tisse i hullerne, som de agter at kalde et toiletter. Han sagde dog, at det ikke var lovligt at tisse på gaden… men.. det er jo børn! Ventetiden ved stationen gik hurtig, og inden vi fik set os om, sad vi i en softsleeper kupé, sammen med to kinesiske piger, og en stille nat ventede forude. Forskellen på softsleeper og hardsleeper var tydelig, her var en lille blomst på bordet, blot fire senge – så personen i øverste køje kunne faktisk sidde oprejst! Derudover var det også muligt at vende sig i sengen/køjen – dejligt J  

26.-29. marts 2013, Xi’an

Efter turen i nattoget, ankom vi til Xian, og hold da op et kaos! Der strømmede mennesker ud fra alle steder, og blandt alle disse mennesker, skulle vi finde de personer, som vi havde bestilt til at køre os til hostlet. Vi blev enige om, at vi bare måtte følge strømmen, og håbe på at støde ind i vores chauffør. Heldigvis stod der to mænd ved udgangen med et skilt hvor der stod ”Cecilie Dyg” på. Aldrig i vores liv har vi været så glade for, at set et skilt med Cecilies navn på! Det var to søde drenge som hentede os, og de insisterede på, at bære vores tasker! Stakler, for de var tunge! Efter et kaos af trafik (folk her i landet trækker deres kørekort samme sted kom kenyanerne gør det) ankom vi sikkert til hostlet, og da vi skulle redde vores seng, opdagede vi, at madrassen kun bestod af en tynd rullemadras ovenpå træpladen. AV for pokker de senge var hårde! Der boede kun én anden pige i 8 per. rummet, så vi blev hurtigt enige om, at nu vi kom fra Danmark måtte vi godt føle os lidt som prinsessen på ærten, og derfor hentede vi endnu en rullemadras fra de andre senge, så vi kunne sove som rigtige prinsesser – og så blot håbe der ikke var andre der tjekkede ind.
Vi gik en tur indenfor byens mure (Xi’an er indrammet af en kæmpe mur hele vejen rundt – så vi kan nærmest fornemme Tysklands jerntæppe om os), fik nudler til aftensmad og Lemon Cola (et fanzy navn for Sprite).  Vi ankom god trætte til hostlet, men vores dag var ikke slut endnu! Vi har nemlig en sød roommate, som ikke kan et pip engelsk, men prøver med små sedler. Hun ville høre om vi kunne lide stærkt mad, og derefter kom hun bare med den ene sære ting efter den anden. Hun startede med vacumpakket fugleæg med skald, indsmurt i chilisovs, derefter hønsehals i chili – som vi spiste med ”stor” velbehag og tvang hinanden til at sige det var godt – til sidst kom hun med helt hvide, også vacumindpakket, hønsefødder, men der satte vi grænsen! Fy fåen de så ulækre ud!! Hun opfattede vi ikke ville have dem, og gav os i stedet mega stærke nødder, som vi ellers kunne spise inden sengen kaldte på os.

Den 27. marts stod dagens program på: ARMY OF TERRACOTTA WARRIORS!!! Vi sov længe, og gik ned mod stationen, som ligger ca. 5 km væk. På turen ned mod stationen stødte vi ind i en pige fra London som havde samme dagsprogram som os. Hun kunne dog ikke finde vej, så derfor sluttede hun sig til os – for overraskende nok, havde vi styr på det! :P Hæhæ. Pigen kunne dog ikke lide at være i Kina, og var glad for, at der endelig var nogen der forstod alle hendes frustrationer. Hun havde til gengæld kun gode ting og sige om Thailand, så det glæder vi os endnu mere til at opleve nu!(:
I bussen mod Terrakottakrigerne mødte vi en gruppe ”udlændinge” som os, den bestod af en tysker, nogle englænder og amerikanere, dem fulgtes vi med resten af dagen! Det var fantastisk fedt endelig at stå foran de krigere, som man altid har hørt så meget om! Udgravningerne var stadig i gang, så det var en ægte arkæologisk udgravning vi var vidne til, og vi kunne rigtig se de detaljerede krigere i menneskestørrelse. 

Aftenen sluttede vi af med en tre-retters menu, med ris og oksekød, dumblings og indbagt kylling. På vejen tilbage til hostlet så vi Bell Tower og the Drum tower by night.

Øv øv og atter øv! Benedikte blev syg om natten, og vågnede op til feber og kvalme. Derfor startede vi stille ud, med kortspil i sengen med nattøj på. Det var godt vi havde planlagt at se Terrakottakrigerne i går! Med lidt Panodil forsvandt hovedpinen da også, og vi var klar til at bevæge os ud til det mest neutrale mad vi kunne finde: MacD. Der findes ikke noget godt mad i Kina, når man er syg! Vi gik tilbage på hostlet, da Benedikte stadig ikke var på toppen, og der ville vi egentlig have set film, men til vores store ærgrelse, var der flyttet 5 kinesere ind på vores værelse, og de mente de skulle ligge og sove her midt om dagen, og derfor kunne vi ikke se film. Trods manglen på filmhygge, gik tiden alligevel, og da det blev aftensmadstid gik Cecilie ud for at købe noget til hende selv, mens Benedikte hoppede aftensmaden over og fik i stedet snakket med dem derhjemme på Skype. Vi sluttede aftenen af med en film, som vi endelig fik lov til at se, da de kinesiske piger var vågnet fra deres skønhedssøvn. Vi gik i seng med håbet om, at Benedikte kun skulle have en enkelt sygedag!:)

Wuhuuu, Benedikte er rask! Så dagen i dag bruges på at se Muslim Quarter, inden turen om aftenen går mod Beijing med nattoget. Men først skal dagens frokost foretages. I dag blev det til nudler i pebersovs, - og AD hvor det smagte dårligt! For første gang i vores rejsehistorie har vi efterladt mad på tallerkenen, da det smagte så frygtelig, at vi simpelthen ikke kunne få det ned. Så med halvfyldte maver drog vi af sted mod Muslim Quarter, som er der de kinesiske muslimer, Hui muslimerne, bor. Der er en masse små gader, som bare er fyldt med boder på begge sider af gaden. Boderne er fyldte med alt muligt mellem himmel og jord: nødder, frisk kød, tasker, diverse souvenirting, færdiglavet mad og sko. Når man går på gaden får man hele tiden nye dufte (og lugte) at føle, mens man hele tiden må se sig for, for ikke at blive kørt ned at scootere. Hvis man en dag går i et supermarked i Danmark og undrer sig over, hvor alt det andet fra dyrene er, som fx mavesæk, lever, hoved, fødder osv. osv., så har vi svaret: KINA! Og de spiser det!!
Vi gik tilbage mod hostelet for at vente på den forudbestilte taxa, og var godt parate til at forlade Xi’an, da luften simpelthen var blevet så støvet, det lugtede og vi havde egentlig fået nok af folks spytteri/grønhakkeri og stirren på os!   

25.-26. marts 2013, Nattog: Shanghai-Xi’an

Taget i betrækning hvor svært, træls og modbydeligt opgivningsfremkaldende det var at bestille togbilletterne, var det at finde frem til toget en skarp kontrast! Det gik mere end smertefrit med at finde frem til den rigtige ventehal, det rigtige tog og den rigtige togvogn - man skulle næsten tro, at vi forstod de kinesiske tegn på vores billetter! I vognen måtte vi dog have hjælp af vores rumfæller, for at finde ud af hvilken seng der var vores: priserne afgjorde her om man skulle sove øverst, mellemst eller nederst! Vi kom i ”kahyt”/rum med en meget ucharmerende dame, som smaskede helt vildt, og hendes familie! Vi fik heldigvis en køje nederst og mellemst! Dette var heldigt, da det kun er muligt at sidde oprejst i den nederste køje, så her tilbragte vi aftenen! Da vi lagde os til at sove kom vores 6. mand i rummet: en mor med sit skrigende barn – øv! Efter det show, begyndte den ucharmerende dame fra før selvfølgelig at snorke højere end højt og trods Benedikte skubbede til hende, fortsatte hun i bedste stil at trække hvaler i land – øv! Sengene var hårde som et spejlboard, men dynerne var heldigvis gode! Sådan er det at bestille en ”hard sleeper”, vi ser frem til at skulle sove i en ”soft sleeper” på vejen til Beijing ;)

21.-25. marts 2013, Shanghai

SÅ kom vi til Kina! Næste stop: Shanghai, blot en lille udfordring i, at få billetter til metroen – da billetmaskinen kun tog mod kontanter. Med guide fra en ikke engelsktalende herre, fik vi fundet en ATM og fik hævet penge! Vi fik en siddeplads i metroen, som snart blev fyldt op af en masse kinesere! Som sild i en tønde kom vi endelig til Shanghai!
Da vi ankom til Shanghais gader, var der tre ting som vi bemærkede; 1 det var meget koldere end i Australien, vi gik fra 32° til 7°, så det var noget af en kold tyrker! 2 det lugtede helt vildt underligt, nærmest af muggen os, og 3, at ingen kunne snakke engelsk! Det sidste fik vi dog også hurtig at mærkede, da vi ikke anede hvor vi var, og derfor måtte spørge om vej. Vi startede med at spørge to vagter, som ikke forstod et eneste ord, men da de kunne se vi stod med et kort, pegede de os i en retning. Vi fornemmede hurtig det var den forkerte vej, og derfor spurgte vi to nye vagter. De kunne lige så lidt engelsk, men ved hjælp af fagter og et kort, fik de vendt kortet rigtig for os, og dermed fandt vi vores hotel efter meget besvær. Vores hotel er rigtig fint, med gratis internet, roomservice og gratis morgenmad. Her skal vi bo de næste to nætter. Da vi fik lokket på det gratis internet, tænkte vi YES, så kunne vi oploade de sidste billeder fra Australien på Facebook, men til vores store forundring, kunne vi ikke logge på. Men efter at Benedikte var nede i receptionen for at høre hvorfor vi ikke kunne logge på, fandt vi ud af, at Facebook er blevet blokeret, så INGEN kinesere kan komme på Facebook. 

Vi var blevet enige om, at den første aften i Shanghai skulle tilbringes i nærheden af en kinesisk buffet. Det var en god tanke, men svær at udføre, for der er ingen buffet i Shanghai. Vi gik rundt og ind alle steder, vi kunne se mad, men der var ingen buffet,- tænk sig at man ikke engang kan få kinesisk buffet i Kina Ö Vi fandt dog et hyggeligt lille sted, hvor vi fik bestilt forårsruller, en nudelsuppe og gumblings med kød og champignon. Gumblings er en meget kendt spise i Shanghai og betyder det samme for byen, som pastaen gør for Italien. Vi stødte også på en lille udfordring på restauranten. De har kun spisepinde, og de pinde bliver vores død! Vi fik dog med hjælp fra en ske fisket alt maden op fra tallerkenen og efter en dag med mange nye indtryk, kunne vi trætte ligge os til at sove. 

Første morgenmad i Kina blev traditionel buffet på vores hotel bestående af majs, nudler, ris, æg, dumpling, peanuts, brød og al muligt stærkt tilbehør – pyh! Efter mad gik vi til Shanghai Train Station (i den helt forkerte ende af byen) for at få billetter til nattoget. En ca. 3 km gåtur langs Wusong River, og vi ankom til et kinesisk kaos! Efter mange forgæves forsøg på at finde bare én der kunne snakke engelsk og forstå os, opgav vi og gik slukøret tilbage. Midt i al opgivelsen kom vi dog på en genial ide: drengene i receptionen på det hostel vi havde booket seng ved de sidste par dage i Shanghai kunne faktisk lidt engelsk, så dem satte vi kurs mod med ophøjet pande og optimisme i blodet! Med kun brug af få fagter og meeeget langsom tale fik vi dem til at skrive vores bestilling på kinesisk på en seddel:
Nattog: Shanghai – Xi’an, 25. marts, hard sleeper
Nattog: Xi’an – Beijing, 29. marts, soft sleeper
Derefter småløb vi som små glade julegrise mod det nærmeste billetkontor! Trods damen blot kunne sige pas på engelsk, og derfor snakkede kinesisk til os, fik vi 4 stk. billetter ud af det! Yes, vi kunne læse at det var rigtig start- og endestation og datoerne var også rigtige – derudover var priserne fire forskellige, men hvad? Vi fik dem :D

Lykkelige gik vi ud og spiste, vinduesshoppede lidt i Nike og prøvede en grøn klæbrig bolle med noget brunt og endnu mere klæbrigt stads inden i – ikke nogen succes! Men kineserne står i kø dagen land ved butikken, så vi måtte også lige prøve, bare for at føle os som rigtige kinesere;)

Dagen efter tjekkede vi ind på Mingtown Hostel, på et mikro 4 per. rum, til ½pris af Australien! I dag stod den på citywalk, trods det var tåget og småregnede! Af sted mod The Bund, svarende til strandvejen, fyldt af historisk prominente bygninger! Her mødte vi tilfældigvis to kinesiske piger (ca. 24 og 30 år), som ville have os til at tage et billede af dem, og så dem af os. Det ene første lynhurtigt til det andet og inden vi fik set os om, var vi på vej mod noget te smagning, med en kineser under hver arm! Det var en ægte kinesisk te smagnings ceremoni! Vi kom et i et lille rum, bare os fire – her kom så en kvinde i kinesisk outfit ind og præsenterede diverse te, lavede smagsprøver, fortalte, messede og lukkede os ind i de kinesiske traditioner, alt imens de to kinesiske piger oversatte seancen til engelsk! Det var noget af en oplevelse, og med os fik vi nøgleringe som held og lykke! Efter dette fortsatte vores planlagte citywalk på 4 timer, som bl.a. bragte os til det kinesiske marked Yuyuan Garden & Bazar! Tilbage til hovedgaden Nanjing Road, hvor vi spiste mad ”på den lokale”; i dag blev vores bestilling til ris og kylling ;D Om aftenen gik vi atter til The Bund, da vi havde læst på ww.dr.dk, at der ville blive afholdt ”Earth Hour”, hvor al lyset ville blive slukket over hele verdens seværdigheder kl. 20.30, i Shanghai: The Bund!   

Den 24. marts skulle bare gå så hurtigt som muligt, da vi om aftenen skulle til cirkus showet ”ERA, Intersection of Time, a multimillion-dollar stunning acrobatib extravaganza show”! Det regnede, så det var ikke særlig indbydende at bruge dagen udenfor, det bragte os derfor til Shanghai Museum! Efter at have tilbragt middagen med kinesiske krukker og andre spændende fund, gik vi tilbage til vores hostel, spillede lidt 500 og tog metroen mod Shanghai Circus World. Det var det mest fantastiske show vi nogensinde har set, med de vildeste akrobater, slangemennesker/skræmmende smidige piger og et show hvor vi hele tiden sad og sagde wow! Fedt!

Den sidste dag i Shanghai vidste vejret sig fra den bedste side af, så vi hyggede i gaderne, hvor vi gik stille rundt og kiggede, for at ende på en bænk i en park med en kop kakao! På vejen dertil mente en mand, at Benediktes sko trængte til en pudsning, så i forbifarten greb han fat i hendes ene ben og klaskede en klat lædderfedt på! Den episode, og en del tikkende mænd, fik os videre til en anden park hvor vi spillede kort med forskellige kinesiske mænd som tilskuere!  

20. marts 2013, Australien – Kina

Afgang fra Australien gik ikke helt smertefrit! Bussen der skulle køre os til lufthavnen kørte ganske enkelt forbi os! - Så Benedikte fløj ind til receptionen og lånte en telefon, for at ringe og brokke sig.. Den kom så tilbage og vi kom til lufthavnen! Her stødte vi på en nyudlært skranke-dame, som først ikke ville lade os mellemlande i New Zealand, uden at tjekke vi skulle være i Kina og bagefter ikke troede vi havde visum – og holdte viskemøder med de andre ansatte, i stedet for blot at spørge os om vi havde styr på visum. Nå, men efter lidt snak frem og tilbage sagde vi på gensyn til vores rygsække og gik til vores gate! Turen til New Zealand gik med flot udsigt over koralrevene ud fra Australiens kyst, diverse film, bl.a. Susanne Biers Den Skaldede Frisør, flymad og spil. Indover New Zealand så vi den flotte oplyste Skyline! Ved ankomsten i NZ, sagde info-skærmene ”RELAX” til os der skulle videre til Shanghai, så det gjorde vi! 4 timer gik, og vi kom afsted mod Kina!  

16.-20. Marts 2013 Cairns

Vi bor på det mest rene og stille hostel vi endnu har opdaget! Vi bor på et lyserødt malet 6 per. værelse, med kun en anden person: en fransk kvinde, der ynder at gå topløs.. Ellers er der næsten inden på hostelet udover asiatiske piger, så det er bare herligt! En blid overgang til vores Asientur;)
Flagermusene hænger på hovedet i træerne og sover og solen skinner fra en skyfri himmel – en perfekt dag til citywalk! Dagen i Cairns stod i leukæmi-foreningens tegn, hvor man kunne donere sit hår til foreningen, derfor så vi en masse, alt for mange flotte langhårede piger, blive barberet fuldstændig skaldet! Wow, det skulle vi dog ikke nyde noget af! Blandt deltagerne var en dame, der ikke var blevet klippet i 16 år – sjovt!  Middagsmaden var kartoffelsalat fra dåse, netmelon og hindbærbrus, inden vi hoppede i badetøjet, spiste en isvaffel i skyggen og gik i lagunen! Lækkert! Efter lidt solbadning, kom en mand fra en lokal kirke hen til os og inviterede os til en BBQ-event: Free Sausage sizzle! Vi takkede ja og blev velsignet med en pølsesandwich og samtaler med folk fra kirken, perfekt! Eller .. næsten! For hvem var også til pølsefesten? De hollandske piger! Først forklædte vi os med solbriller, hvilket var lidt mærkeligt da vi sad i skyggen, men de genkendte os, og midt i de hellige pølser måtte vi nu rode bod på vores løgn! Benediktes hjerne arbejdede for en gangs skyld godt under stress og fik forklaret at vi tog til lufthavnen, men at vi så havde set forkert på billetten og var der 4 dage for tidligt. Vi grinte – de købte den og vi spiste resten af vores velsignelses pølsesandwich i håb om, at den kunne rette op på vores synd.   
Den anden sidste dag i Australien, startede som store vaskedag, så vi kan få pakket taskerne, top tunet og klar til Kinas land! Ellers har den sidste tid her i Cairns budt på tilbudsjagt i det lokale supermarked, hvilket endte i 5 muffins, 1 donut, en marange flødekage og lidt ananas til omkring 20 danske kroner :P Vi ELSKER tilbud:D  Vi har nydt solskinnet ved lagunen, det lunkne vand og fået kigget på alle de forskellige souvenirbutikker, som Cairns byder på.
Vi kan nu med et smil på læben kigge tilbage på en fantastisk måned i Australien, der har budt på en masse udfordringer, fantastiske oplevelser og 19 spil 500!  

13.-15. marts 2013 Magnetic Island

Op kl. 7.30, efter en nat, der var præget af fjernsynet i fællesrummet på underetagen, der larmede som en i pokker. Af sted mod bussen, der havde afgang mod Townsville kl. 9.05! Vi var der en halv time før, sammen med en masse andre, og kl. 9.15 fik vi af vide, at den var op til 1½ time forsinket – nice L Nå, vi fik gang i kortene og fik spillet to slag 500 inden den kom kl. 11.55! Endelig på 5 timers tur mod Townsville. Vi ankom til Townsville og fik uden problemer færgebilletter til den næste overfart! Øverst og forrest fik vi os placeret, så godt blæste kom vi til Magnetic Island – denne færge sejlede dog over bølgerne med en noget roligere måde end gummibåden på Whitsunday!
Vi gik 3 km i solens hede, for at komme til vores hostel for så at finde ud af, at vi havde et miiindre problem: Vores sidste nat, var aftenen for ”Full Moon Party”, hvilket betød, at vi skulle købe billetter til festen, 25$ hver, og! Betale dobbelt så meget for rummet, 29$ hver! Vi sagde vi ville tænke over det, for så at vende tilbage – hæ hæ, men sandheden var en anden! Aftenen var Ladies-night, så vi nød de gratis drinks! Yes!
Dagen efter stod i koalaens tegn! På Magnetic Island lever der nemlig koalaer frit, så dem ville vi finde på dagens koalajagt! Vi besluttede os til at tage ”Walking Track, Arcadia 6,3 km” for den gik ind i gennem nationalparken. Vi kom hurtigt ind i skovene, på stier, der ikke har været betrådt i mange årtier, og vi så sommerfugle, firben, edderkopper, fugle og myrer. Vi besteg søsterbjerget til Mt. Cook, som er det højeste punkt på 493 m. – sikke en udsigt, wauw! Men pyh for en hede vi gik i, solen stod lige ned på os, og der var over 32°, så det var hårdt og nøj hvor vi svedte!  Ved Sphinx Lookout holdte vi en velfortjent pause med vand og chokolade. Efter 6 timers bushwalk, i alt 20 km, var vi tilbage med godt ømme ben, desværre ingen koalaer – men vi gjorde forsøget!
Dagen for den store Full Moon Party var vi som sunket i jorden! Vi holdte os langt væk fra receptionen, og gik tidligt af sted på dagens tur for at finde wallabies – inden vi ville forskanse os på værelset! I dag havde vi mere succes og vi så 3 stk.! Omkring eftermiddagstid listede vi os tilbage, og fandt et afsides bord, med skøn havudsigt, hvor vi kunne sidde i fred og spille kort og skrive postkort! Aftenens gæster var ved at indfinde sig, 2000 siges der, at der skulle møde op, og til vores ærgrelse fik de gule armbånd på, så det var pludselig nemt at skille os ud af mængden! Hurtig aftensmad og så forskansede vi os! Vi var forberedte; chips, chokolade, film og vandbeholdningen var på sit maximum! Vi boede på værelse med to søde hollændere, som vi ofte snakkede med, og de ville gerne have os med til festen! Vores undskyldning blev, at vi skulle tidligt op den næste dag, fordi vi skulle af sted mod Cairns og så til Kina! Brugbar løgn/undskyldning: tjek! Aftenen gik og vi hyggede os mens folk festede udenfor.
Uden problemer fik vi tjekket ud, tidligt selvfølgelig – for det havde vi jo sagt til hollænderne at vi skulle.  Yes, vi sparede de 68$AUD!! :D Med færgen tilbage til fastlandet, hvor vi så ventede på bussen der skulle føre os til vores australske endestation: Cairns! Til vores store ærgrelse skulle hollænderne desværre også til Cairns, de kom med en senere færge og skulle så også med bussen, damn! Men men, vores løgn virker jo endnu! Vi ankom til Cairns, efter en lang tur med Greyhoundbussen, som var den sidste tur, så der var tid til at nyde den.  Vi tjekkede ind på Cairns Girls Hostel, hvor vi fik rabat og kun betalte for 3 ud af 4 nætter, lækkert som vi sparer penge! Aftenen stod på indkøb, hvor vi gik amok i tilbud og nedsatte varer, hvilket betød, at vi endte med at købe en ”Giant Sausage Roll” – butterdejsindbagt pølsefars, herlig oplevelse!  

9.-12. marts 2013 Airlie Beach

Sikke en oplevelse! Dagstur til Whitsunday med Ocean Rafting! En dag med fuld fart, vind i håret, saltvandssprøjt i hovedet pga. de 3 meter høje bølger og bådens fart på 60km/t!! PLUS det fineste og klareste blå vand, koralrev og de lækreste strande! Vi sejlede i en stor gul gummibåd, med ca. 20 ombord og fløj over bølgerne! Vi fik os en ny veninde, Dani fra Tyskland, som vi hyggede os med hele dagen. Vi gik en tur i regnskoven, for at komme op til udsigtsstedet Hill Inlet Lookout, hvor vi kunne se de mest fantastiske syn af det blå vand og det hvide sand. Middagsmaden var en piknik på Whitehaven Beach, et sandt paradis! Efter mad iførte vi os de udleverede ”Stinger-suits” og hoppede i! ”Stinger-suits” er en blanding af en gymnastisk heldragt og en våddragt, den skulle beskytte os mod de ubehagelige ”Stingers”, som er bittesmå vandmænd, der faktisk er dødsens farlige! Det var en sjov følelse, at svømme rundt i vandet hvor saltindholdet var utrolig højt og fisk svømmede omkring os, fedt! Efter svømmeturen, gik turen til Hook Island, hvor vi skulle snorkle! Og wow for et syn! Great Barrier Reef er i sandhed en oplevelse! Vi snorklede over koralrevet med det mest fantastiske dyreliv, heriblandt farverige fisk af alle størrelser, wauw!
Dagen efter kunne vi stå op med en herlig følelse i maven: GODT vi tog til Whitsunday i går, det regner! Så glad og tilfredse og stadig oppe at køre over den vilde oplevelse i går, spiste vi vores yoghurt med havregryn! Dagen nød vi i ro og mad, med gåture langs stranden og pizza til aftensmad, mums!
Sidste dag i Airlie Beach har vi brugt ved den lokale lagune, med udsigt til havet. Solen skinner det meste af tiden og vi lader så småt op til at blive øboer de næste par dage, på Magnetic Island! Iaften står menuen på pandekager, hvilket bliver lidt af en udfordring, da vores hostel har nedprioriteret al form for køkkenudstyr – men pandekager skal vi nu nok få lavet, inden vi skåler på DownUnderBar for en hidtil skøn tid i Australien!

7.-8. marts 2013 Hervey Bay

På Rainbow Beach var der en meget sur receptionist, og derfor skulle det udnyttes at der var gratis morgenmad. Derfor stod vi op til buffetens start, og så skulle der ædes toast, så det stod op til begge ører! Man skal altså være sød ved os!
Vi tog bussen til Hervey Bay, hvor vi mødte et finsk par, som skulle på det samme hostel som os, og derfor fulgtes vi med dem. Det var et rigtig hyggelig westerninspireret hostel. Vi gik en tur langs stranden, inden vi tog op for at handle ind. På tilbagevejen, troede vi at himlen var fuld af sorte fugle, men da vi fik kigget nærmere på dem, fandt vi ud af, at det var store flagermus! Sort sol med flagermus:)
Aftensmaden blev nydt til synet af to tygge mennesker, som lå og slængede sig i sofaen med ALT for lidt tøj på. Ewh.

Efter en god nat søvn tjekkede vi ud og rykkede ind i fællesrummet, da vi først skulle med bussen kl. 21.00. Vi tog ned på stranden, hvor der var lavvande, så alle havets herligheder kom til syne, bl.a. fisk, koralrev, muslinger og eremitkrebs. Solen skinnede helt vidunderligt, men da solcremen var en mangelvare, måtte vi tilbage og få middagsmad og få solcreme på. Vi gik tilbage til vandet og var ret kreative med naturens skønheder. Vi havde noget tid inden vi skulle med bussen, og derfor lavede vi hjemmebiograf med popcorn og Dirch. Tak Anders.
Aftensmaden stod på lækre hjemmelavet kylling og guacamole sandwich og så var det tid til den 5 km lange gåtur til bussen. Natten skulle tilbringes i bussen, hvor vi var snu, og fik tiltusket os to sæder hver. Dagen sluttede af med en redningsaktion, da fjernsynet der var over sædet foran faldt ned i drengen og hans Macbook. Heldigvis var manden og computeren okay, men aktionen havde været så vild at Benedikte fik blod på trøjen, da hun hjalp med at få fjernsynet væk.         

Nu sidder vi i Airlie Beach og har bestilt tur til Whitsunday-øerne i morgen, den 10. marts – vi glæder os og solen skinner!

5.-6. marts 2013: Rainbow Beach

Endelig! Efter megen brok kom solen endelig frem – yes! Destination: Rainbow Beach, der hvor sandet har så mange farver, så det ligner en regnbue … ja, det var et syn vi måtte lede efter! Ned på stranden, og så til, hmm, højre! Vi gik og gik, vandet var ret højt og vi måtte til sidst give op da bølgerne slog hårdt ind mod stenene hvor vi gik! Vi søgte op ad mod stierne og så mellem træerne, et spot der lignede Råbjerg Mile! Regnbue-sandet måtte vi kigge længe efter, men en flot sandoase og klitter fik vi set! Solnedgangen blev nydt samme sted, med resten af vores hostle, ved et område der hedder Carlos Blow – det blæste helt vildt og da vi kom tilbage havde vi sand überalles!
Aftenen gik med Skype med begge vores fantastiske mødre – dejligt!

Den 6. marts stod der dagstur til Fraser Island på programmet, verdens største sandø! Tidligt tog vi af sted med en tur-bus, ankom til Fraser med en lille færge der minder om Hjarnø-færgen. Til ”Morning-tea” fik vi en længeventet kage og mødte en dansk familie som har været ude at rejse siden august, da manden har været udstationeret i Brasilien august-december. Et hyggeligt bekendtskab, især de to små piger på ca. 9 og 11! Vi kørte langs havet på den 75 mil lange strand, hvor vi fik set skibsvraget Maheno, sandklipperne The Pinnacles. Eli Creek, et lille vandløb, bød på en gåtur i det ca. ½m. dybe krystalklare vand – fedt! Til middagsmad var der stor buffet på et ressort, endelig kunne vi smæske os i kød og andet snask! Alt for mætte kom vi til Lake Mckenzie, som er en stor ferskvandssø, hvor vi fik en dukkert! Midt på øen er der en regnskov som vi gik en tur i og på vejen tilbage til færgen så vi det længeventet syn: En dingo! Fantastisk sødt hundelignende dyr.  En fantastisk dagJ

1.-3. marts 2013: Brisbane

Ja tak! Velkommen til Brisbane, jord og himmel er i et og vi har endnu ikke set skyggen af solen. Første nat tilbragte vi i et seks-mandsværelse fuld af tyske drenge, og det lugtede helt vildt. Vi fik handlet ind til de næste par dage og aftenen tilbragte vi i sengen med kortspil og tegn og gæt.

Nu er vi tjekket ind på et nyt hostel her i Brisbane og dette rum er til ti personer og der lugter endnu værre end det forgående, ha! Øv hvor det regner. Vi skulle egentlig have gået en tur rundt i byen, men det regner simpelthen alt for meget, til at være ude i. – Hvilket israeleren, som vi så film med, gav os ret i.

I dag trodsede vi regnen, og gik en tur i byen. Ingen regn kan holde vikingerne fra Danmark inden døre tre dage i træk! På med regnjakken og af sted. En halv time gik der inden himmelens sluser åbnede sig, og vi blev våde! Vi var på rette vej, indtil vi krydsede Brisbane River (a la Themsen i London) hvorefter vi farede vild i de næste to timer. Vi kom dog tilbage på sporet og tilbage over los River, og tanken om mad holdte os oppe til at finde tilbage på hostlet, - godt gennemblødte! 
Naive som vi er, håber vi på godt vejr i morgen, inden vi tager videre mod Rainbow Beach tirsdag, hvor vi beder om godt vejr, så vi kan få en guidet tur på Fraser Island.