søndag den 3. marts 2013

1.-3. marts 2013: Brisbane


Ja tak! Velkommen til Brisbane, jord og himmel er i et og vi har endnu ikke set skyggen af solen. Første nat tilbragte vi i et seks-mandsværelse fuld af tyske drenge, og det lugtede helt vildt. Vi fik handlet ind til de næste par dage og aftenen tilbragte vi i sengen med kortspil og tegn og gæt.
Nu er vi tjekket ind på et nyt hostel her i Brisbane og dette rum er til ti personer og der lugter endnu værre end det forgående, ha! Øv hvor det regner. Vi skulle egentlig have gået en tur rundt i byen, men det regner simpelthen alt for meget, til at være ude i. – Hvilket israeleren, som vi så film med, gav os ret i.

I dag trodsede vi regnen, og gik en tur i byen. Ingen regn kan holde vikingerne fra Danmark inden døre tre dage i træk! På med regnjakken og af sted. En halv time gik der inden himmelens sluser åbnede sig, og vi blev våde! Vi var på rette vej, indtil vi krydsede Brisbane River (a la Themsen i London) hvorefter vi farede vild i de næste to timer. Vi kom dog tilbage på sporet og tilbage over los River, og tanken om mad holdte os oppe til at finde tilbage på hostlet, - godt gennemblødte! 
Naive som vi er, håber vi på godt vejr i morgen, inden vi tager videre mod Rainbow Beach tirsdag, hvor vi beder om godt vejr, så vi kan få en guidet tur på Fraser Island.    


Ingen kommentarer:

Send en kommentar