Endelig! Efter megen brok kom solen endelig frem – yes!
Destination: Rainbow Beach, der hvor sandet har så mange farver, så det ligner
en regnbue … ja, det var et syn vi måtte lede efter! Ned på stranden, og så
til, hmm, højre! Vi gik og gik, vandet var ret højt og vi måtte til sidst give
op da bølgerne slog hårdt ind mod stenene hvor vi gik! Vi søgte op ad mod
stierne og så mellem træerne, et spot der lignede Råbjerg Mile! Regnbue-sandet
måtte vi kigge længe efter, men en flot sandoase og klitter fik vi set!
Solnedgangen blev nydt samme sted, med resten af vores hostle, ved et område
der hedder Carlos Blow – det blæste helt vildt og da vi kom tilbage havde vi
sand überalles!
Aftenen gik med Skype med begge vores fantastiske mødre – dejligt!
Aftenen gik med Skype med begge vores fantastiske mødre – dejligt!
Den 6. marts stod der dagstur til Fraser Island på
programmet, verdens største sandø! Tidligt tog vi af sted med en tur-bus, ankom
til Fraser med en lille færge der minder om Hjarnø-færgen. Til ”Morning-tea”
fik vi en længeventet kage og mødte en dansk familie som har været ude at rejse
siden august, da manden har været udstationeret i Brasilien august-december. Et
hyggeligt bekendtskab, især de to små piger på ca. 9 og 11! Vi kørte langs
havet på den 75 mil lange strand, hvor vi fik set skibsvraget Maheno, sandklipperne
The Pinnacles. Eli Creek, et lille vandløb, bød på en gåtur i det ca. ½m. dybe
krystalklare vand – fedt! Til middagsmad var der stor buffet på et ressort,
endelig kunne vi smæske os i kød og andet snask! Alt for mætte kom vi til Lake
Mckenzie, som er en stor ferskvandssø, hvor vi fik en dukkert! Midt på øen er
der en regnskov som vi gik en tur i og på vejen tilbage til færgen så vi det
længeventet syn: En dingo! Fantastisk sødt hundelignende dyr. En fantastisk dagJ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar