onsdag den 27. marts 2013

25.-26. marts 2013, Nattog: Shanghai-Xi’an

Taget i betrækning hvor svært, træls og modbydeligt opgivningsfremkaldende det var at bestille togbilletterne, var det at finde frem til toget en skarp kontrast! Det gik mere end smertefrit med at finde frem til den rigtige ventehal, det rigtige tog og den rigtige togvogn - man skulle næsten tro, at vi forstod de kinesiske tegn på vores billetter! I vognen måtte vi dog have hjælp af vores rumfæller, for at finde ud af hvilken seng der var vores: priserne afgjorde her om man skulle sove øverst, mellemst eller nederst! Vi kom i ”kahyt”/rum med en meget ucharmerende dame, som smaskede helt vildt, og hendes familie! Vi fik heldigvis en køje nederst og mellemst! Dette var heldigt, da det kun er muligt at sidde oprejst i den nederste køje, så her tilbragte vi aftenen! Da vi lagde os til at sove kom vores 6. mand i rummet: en mor med sit skrigende barn – øv! Efter det show, begyndte den ucharmerende dame fra før selvfølgelig at snorke højere end højt og trods Benedikte skubbede til hende, fortsatte hun i bedste stil at trække hvaler i land – øv! Sengene var hårde som et spejlboard, men dynerne var heldigvis gode! Sådan er det at bestille en ”hard sleeper”, vi ser frem til at skulle sove i en ”soft sleeper” på vejen til Beijing ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar