Efter turen i nattoget, ankom vi til Xian, og hold da op et kaos! Der strømmede mennesker ud fra alle steder, og blandt alle disse mennesker, skulle vi finde de personer, som vi havde bestilt til at køre os til hostlet. Vi blev enige om, at vi bare måtte følge strømmen, og håbe på at støde ind i vores chauffør. Heldigvis stod der to mænd ved udgangen med et skilt hvor der stod ”Cecilie Dyg” på. Aldrig i vores liv har vi været så glade for, at set et skilt med Cecilies navn på! Det var to søde drenge som hentede os, og de insisterede på, at bære vores tasker! Stakler, for de var tunge! Efter et kaos af trafik (folk her i landet trækker deres kørekort samme sted kom kenyanerne gør det) ankom vi sikkert til hostlet, og da vi skulle redde vores seng, opdagede vi, at madrassen kun bestod af en tynd rullemadras ovenpå træpladen. AV for pokker de senge var hårde! Der boede kun én anden pige i 8 per. rummet, så vi blev hurtigt enige om, at nu vi kom fra Danmark måtte vi godt føle os lidt som prinsessen på ærten, og derfor hentede vi endnu en rullemadras fra de andre senge, så vi kunne sove som rigtige prinsesser – og så blot håbe der ikke var andre der tjekkede ind.
Vi gik en tur indenfor byens mure (Xi’an er indrammet af en kæmpe mur hele vejen rundt – så vi kan nærmest fornemme Tysklands jerntæppe om os), fik nudler til aftensmad og Lemon Cola (et fanzy navn for Sprite). Vi ankom god trætte til hostlet, men vores dag var ikke slut endnu! Vi har nemlig en sød roommate, som ikke kan et pip engelsk, men prøver med små sedler. Hun ville høre om vi kunne lide stærkt mad, og derefter kom hun bare med den ene sære ting efter den anden. Hun startede med vacumpakket fugleæg med skald, indsmurt i chilisovs, derefter hønsehals i chili – som vi spiste med ”stor” velbehag og tvang hinanden til at sige det var godt – til sidst kom hun med helt hvide, også vacumindpakket, hønsefødder, men der satte vi grænsen! Fy fåen de så ulækre ud!! Hun opfattede vi ikke ville have dem, og gav os i stedet mega stærke nødder, som vi ellers kunne spise inden sengen kaldte på os.
Vi gik en tur indenfor byens mure (Xi’an er indrammet af en kæmpe mur hele vejen rundt – så vi kan nærmest fornemme Tysklands jerntæppe om os), fik nudler til aftensmad og Lemon Cola (et fanzy navn for Sprite). Vi ankom god trætte til hostlet, men vores dag var ikke slut endnu! Vi har nemlig en sød roommate, som ikke kan et pip engelsk, men prøver med små sedler. Hun ville høre om vi kunne lide stærkt mad, og derefter kom hun bare med den ene sære ting efter den anden. Hun startede med vacumpakket fugleæg med skald, indsmurt i chilisovs, derefter hønsehals i chili – som vi spiste med ”stor” velbehag og tvang hinanden til at sige det var godt – til sidst kom hun med helt hvide, også vacumindpakket, hønsefødder, men der satte vi grænsen! Fy fåen de så ulækre ud!! Hun opfattede vi ikke ville have dem, og gav os i stedet mega stærke nødder, som vi ellers kunne spise inden sengen kaldte på os.
Den 27. marts stod dagens program på: ARMY OF TERRACOTTA WARRIORS!!! Vi sov længe, og gik ned mod stationen, som ligger ca. 5 km væk. På turen ned mod stationen stødte vi ind i en pige fra London som havde samme dagsprogram som os. Hun kunne dog ikke finde vej, så derfor sluttede hun sig til os – for overraskende nok, havde vi styr på det! :P Hæhæ. Pigen kunne dog ikke lide at være i Kina, og var glad for, at der endelig var nogen der forstod alle hendes frustrationer. Hun havde til gengæld kun gode ting og sige om Thailand, så det glæder vi os endnu mere til at opleve nu!(:
I bussen mod Terrakottakrigerne mødte vi en gruppe ”udlændinge” som os, den bestod af en tysker, nogle englænder og amerikanere, dem fulgtes vi med resten af dagen! Det var fantastisk fedt endelig at stå foran de krigere, som man altid har hørt så meget om! Udgravningerne var stadig i gang, så det var en ægte arkæologisk udgravning vi var vidne til, og vi kunne rigtig se de detaljerede krigere i menneskestørrelse.
I bussen mod Terrakottakrigerne mødte vi en gruppe ”udlændinge” som os, den bestod af en tysker, nogle englænder og amerikanere, dem fulgtes vi med resten af dagen! Det var fantastisk fedt endelig at stå foran de krigere, som man altid har hørt så meget om! Udgravningerne var stadig i gang, så det var en ægte arkæologisk udgravning vi var vidne til, og vi kunne rigtig se de detaljerede krigere i menneskestørrelse.
Aftenen sluttede vi af med en tre-retters menu, med ris og oksekød, dumblings og indbagt kylling. På vejen tilbage til hostlet så vi Bell Tower og the Drum tower by night.
Øv øv og atter øv! Benedikte blev syg om natten, og vågnede op til feber og kvalme. Derfor startede vi stille ud, med kortspil i sengen med nattøj på. Det var godt vi havde planlagt at se Terrakottakrigerne i går! Med lidt Panodil forsvandt hovedpinen da også, og vi var klar til at bevæge os ud til det mest neutrale mad vi kunne finde: MacD. Der findes ikke noget godt mad i Kina, når man er syg! Vi gik tilbage på hostlet, da Benedikte stadig ikke var på toppen, og der ville vi egentlig have set film, men til vores store ærgrelse, var der flyttet 5 kinesere ind på vores værelse, og de mente de skulle ligge og sove her midt om dagen, og derfor kunne vi ikke se film. Trods manglen på filmhygge, gik tiden alligevel, og da det blev aftensmadstid gik Cecilie ud for at købe noget til hende selv, mens Benedikte hoppede aftensmaden over og fik i stedet snakket med dem derhjemme på Skype. Vi sluttede aftenen af med en film, som vi endelig fik lov til at se, da de kinesiske piger var vågnet fra deres skønhedssøvn. Vi gik i seng med håbet om, at Benedikte kun skulle have en enkelt sygedag!:)
Wuhuuu, Benedikte er rask! Så dagen i dag bruges på at se Muslim Quarter, inden turen om aftenen går mod Beijing med nattoget. Men først skal dagens frokost foretages. I dag blev det til nudler i pebersovs, - og AD hvor det smagte dårligt! For første gang i vores rejsehistorie har vi efterladt mad på tallerkenen, da det smagte så frygtelig, at vi simpelthen ikke kunne få det ned. Så med halvfyldte maver drog vi af sted mod Muslim Quarter, som er der de kinesiske muslimer, Hui muslimerne, bor. Der er en masse små gader, som bare er fyldt med boder på begge sider af gaden. Boderne er fyldte med alt muligt mellem himmel og jord: nødder, frisk kød, tasker, diverse souvenirting, færdiglavet mad og sko. Når man går på gaden får man hele tiden nye dufte (og lugte) at føle, mens man hele tiden må se sig for, for ikke at blive kørt ned at scootere. Hvis man en dag går i et supermarked i Danmark og undrer sig over, hvor alt det andet fra dyrene er, som fx mavesæk, lever, hoved, fødder osv. osv., så har vi svaret: KINA! Og de spiser det!!
Vi gik tilbage mod hostelet for at vente på den forudbestilte taxa, og var godt parate til at forlade Xi’an, da luften simpelthen var blevet så støvet, det lugtede og vi havde egentlig fået nok af folks spytteri/grønhakkeri og stirren på os!
Vi gik tilbage mod hostelet for at vente på den forudbestilte taxa, og var godt parate til at forlade Xi’an, da luften simpelthen var blevet så støvet, det lugtede og vi havde egentlig fået nok af folks spytteri/grønhakkeri og stirren på os!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar