SÅ kom vi til Kina! Næste stop: Shanghai, blot en lille udfordring i, at få billetter til metroen – da billetmaskinen kun tog mod kontanter. Med guide fra en ikke engelsktalende herre, fik vi fundet en ATM og fik hævet penge! Vi fik en siddeplads i metroen, som snart blev fyldt op af en masse kinesere! Som sild i en tønde kom vi endelig til Shanghai!
Da vi ankom til Shanghais gader, var der tre ting som vi bemærkede; 1 det var meget koldere end i Australien, vi gik fra 32° til 7°, så det var noget af en kold tyrker! 2 det lugtede helt vildt underligt, nærmest af muggen os, og 3, at ingen kunne snakke engelsk! Det sidste fik vi dog også hurtig at mærkede, da vi ikke anede hvor vi var, og derfor måtte spørge om vej. Vi startede med at spørge to vagter, som ikke forstod et eneste ord, men da de kunne se vi stod med et kort, pegede de os i en retning. Vi fornemmede hurtig det var den forkerte vej, og derfor spurgte vi to nye vagter. De kunne lige så lidt engelsk, men ved hjælp af fagter og et kort, fik de vendt kortet rigtig for os, og dermed fandt vi vores hotel efter meget besvær. Vores hotel er rigtig fint, med gratis internet, roomservice og gratis morgenmad. Her skal vi bo de næste to nætter. Da vi fik lokket på det gratis internet, tænkte vi YES, så kunne vi oploade de sidste billeder fra Australien på Facebook, men til vores store forundring, kunne vi ikke logge på. Men efter at Benedikte var nede i receptionen for at høre hvorfor vi ikke kunne logge på, fandt vi ud af, at Facebook er blevet blokeret, så INGEN kinesere kan komme på Facebook.
Da vi ankom til Shanghais gader, var der tre ting som vi bemærkede; 1 det var meget koldere end i Australien, vi gik fra 32° til 7°, så det var noget af en kold tyrker! 2 det lugtede helt vildt underligt, nærmest af muggen os, og 3, at ingen kunne snakke engelsk! Det sidste fik vi dog også hurtig at mærkede, da vi ikke anede hvor vi var, og derfor måtte spørge om vej. Vi startede med at spørge to vagter, som ikke forstod et eneste ord, men da de kunne se vi stod med et kort, pegede de os i en retning. Vi fornemmede hurtig det var den forkerte vej, og derfor spurgte vi to nye vagter. De kunne lige så lidt engelsk, men ved hjælp af fagter og et kort, fik de vendt kortet rigtig for os, og dermed fandt vi vores hotel efter meget besvær. Vores hotel er rigtig fint, med gratis internet, roomservice og gratis morgenmad. Her skal vi bo de næste to nætter. Da vi fik lokket på det gratis internet, tænkte vi YES, så kunne vi oploade de sidste billeder fra Australien på Facebook, men til vores store forundring, kunne vi ikke logge på. Men efter at Benedikte var nede i receptionen for at høre hvorfor vi ikke kunne logge på, fandt vi ud af, at Facebook er blevet blokeret, så INGEN kinesere kan komme på Facebook.
Vi var blevet enige om, at den første aften i Shanghai skulle tilbringes i nærheden af en kinesisk buffet. Det var en god tanke, men svær at udføre, for der er ingen buffet i Shanghai. Vi gik rundt og ind alle steder, vi kunne se mad, men der var ingen buffet,- tænk sig at man ikke engang kan få kinesisk buffet i Kina Ö Vi fandt dog et hyggeligt lille sted, hvor vi fik bestilt forårsruller, en nudelsuppe og gumblings med kød og champignon. Gumblings er en meget kendt spise i Shanghai og betyder det samme for byen, som pastaen gør for Italien. Vi stødte også på en lille udfordring på restauranten. De har kun spisepinde, og de pinde bliver vores død! Vi fik dog med hjælp fra en ske fisket alt maden op fra tallerkenen og efter en dag med mange nye indtryk, kunne vi trætte ligge os til at sove.
Første morgenmad i Kina blev traditionel buffet på vores hotel bestående af majs, nudler, ris, æg, dumpling, peanuts, brød og al muligt stærkt tilbehør – pyh! Efter mad gik vi til Shanghai Train Station (i den helt forkerte ende af byen) for at få billetter til nattoget. En ca. 3 km gåtur langs Wusong River, og vi ankom til et kinesisk kaos! Efter mange forgæves forsøg på at finde bare én der kunne snakke engelsk og forstå os, opgav vi og gik slukøret tilbage. Midt i al opgivelsen kom vi dog på en genial ide: drengene i receptionen på det hostel vi havde booket seng ved de sidste par dage i Shanghai kunne faktisk lidt engelsk, så dem satte vi kurs mod med ophøjet pande og optimisme i blodet! Med kun brug af få fagter og meeeget langsom tale fik vi dem til at skrive vores bestilling på kinesisk på en seddel:
Nattog: Shanghai – Xi’an, 25. marts, hard sleeper
Nattog: Xi’an – Beijing, 29. marts, soft sleeper
Derefter småløb vi som små glade julegrise mod det nærmeste billetkontor! Trods damen blot kunne sige pas på engelsk, og derfor snakkede kinesisk til os, fik vi 4 stk. billetter ud af det! Yes, vi kunne læse at det var rigtig start- og endestation og datoerne var også rigtige – derudover var priserne fire forskellige, men hvad? Vi fik dem :D
Nattog: Shanghai – Xi’an, 25. marts, hard sleeper
Nattog: Xi’an – Beijing, 29. marts, soft sleeper
Derefter småløb vi som små glade julegrise mod det nærmeste billetkontor! Trods damen blot kunne sige pas på engelsk, og derfor snakkede kinesisk til os, fik vi 4 stk. billetter ud af det! Yes, vi kunne læse at det var rigtig start- og endestation og datoerne var også rigtige – derudover var priserne fire forskellige, men hvad? Vi fik dem :D
Lykkelige gik vi ud og spiste, vinduesshoppede lidt i Nike og prøvede en grøn klæbrig bolle med noget brunt og endnu mere klæbrigt stads inden i – ikke nogen succes! Men kineserne står i kø dagen land ved butikken, så vi måtte også lige prøve, bare for at føle os som rigtige kinesere;)
Dagen efter tjekkede vi ind på Mingtown Hostel, på et mikro 4 per. rum, til ½pris af Australien! I dag stod den på citywalk, trods det var tåget og småregnede! Af sted mod The Bund, svarende til strandvejen, fyldt af historisk prominente bygninger! Her mødte vi tilfældigvis to kinesiske piger (ca. 24 og 30 år), som ville have os til at tage et billede af dem, og så dem af os. Det ene første lynhurtigt til det andet og inden vi fik set os om, var vi på vej mod noget te smagning, med en kineser under hver arm! Det var en ægte kinesisk te smagnings ceremoni! Vi kom et i et lille rum, bare os fire – her kom så en kvinde i kinesisk outfit ind og præsenterede diverse te, lavede smagsprøver, fortalte, messede og lukkede os ind i de kinesiske traditioner, alt imens de to kinesiske piger oversatte seancen til engelsk! Det var noget af en oplevelse, og med os fik vi nøgleringe som held og lykke! Efter dette fortsatte vores planlagte citywalk på 4 timer, som bl.a. bragte os til det kinesiske marked Yuyuan Garden & Bazar! Tilbage til hovedgaden Nanjing Road, hvor vi spiste mad ”på den lokale”; i dag blev vores bestilling til ris og kylling ;D Om aftenen gik vi atter til The Bund, da vi havde læst på ww.dr.dk, at der ville blive afholdt ”Earth Hour”, hvor al lyset ville blive slukket over hele verdens seværdigheder kl. 20.30, i Shanghai: The Bund!
Den 24. marts skulle bare gå så hurtigt som muligt, da vi om aftenen skulle til cirkus showet ”ERA, Intersection of Time, a multimillion-dollar stunning acrobatib extravaganza show”! Det regnede, så det var ikke særlig indbydende at bruge dagen udenfor, det bragte os derfor til Shanghai Museum! Efter at have tilbragt middagen med kinesiske krukker og andre spændende fund, gik vi tilbage til vores hostel, spillede lidt 500 og tog metroen mod Shanghai Circus World. Det var det mest fantastiske show vi nogensinde har set, med de vildeste akrobater, slangemennesker/skræmmende smidige piger og et show hvor vi hele tiden sad og sagde wow! Fedt!
Den sidste dag i Shanghai vidste vejret sig fra den bedste side af, så vi hyggede i gaderne, hvor vi gik stille rundt og kiggede, for at ende på en bænk i en park med en kop kakao! På vejen dertil mente en mand, at Benediktes sko trængte til en pudsning, så i forbifarten greb han fat i hendes ene ben og klaskede en klat lædderfedt på! Den episode, og en del tikkende mænd, fik os videre til en anden park hvor vi spillede kort med forskellige kinesiske mænd som tilskuere!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar