12.-13. april 2013, Tordigarh

Inden vi hoppede i de bestilte jeeps mod Tordigarh, overværede vi solopgangen over Jaipur by. En lille gruppe på 8 (ud af 16) af morgenfriske, inkl. os, gik fra hotellet ved 5-tiden, for at komme op på toppen af et nærtliggende og ikke at forglemme stejlt bjerg, for at få en flot udsigt udover byen, mens solen stod op. Desværre var det tåget, så det var ikke meget sol vi fik at se, men den var der, og nu var dagen ligesom i gang!
Efter denne friske start på dagen var vi klar til at komme til landsbyen Tordigarh, ude midt i ingenting.  Modtagelsen ikke til at beklage sig over; Her blev vi nemlig modtaget af personalet på hotellet i døren og fik hver en blomsterkrans om halsen, hindu-plet i panden og en velkomstdrink. En super fin modtagelse! 

Efter middagsmad gik vi en tur rundt i byen, hvor alle byens børn kom løbende lige så snart de så os. De ville have os til at tage billeder af dem, låne vores solbriller og bare tage endnu flere billeder. Når billederne var taget, blev de ellevilde når man viste dem det. Det var en rigtig sjov oplevelse at gå rundt blandt alle disse glade og nysgerrige børn, i hvis øjne livsglæden strålede trods deres barndom syntes at være præget af kummerlige kår. I landsbyen så vi også hvordan de lavede lerkrukker, -krus, og -skåle og besøgte et lokalt hjem. Hjemme var en ældre kvinde, hendes søn og svigerdatter. Svigerdatteren havde hele tiden et klæde foran ansigtet, som skyldes at hun i respekt ikke viser sit ansigt foran sine svigerforældre, hvilket er en tradition man kan møde flere steder i Indien. Derefter besøgte vi en gård, som var mere primitiv end den ældste Morten Korch film; En dame pumpede vand, en mand sad på en skammel og malkede en ko og rundt om os løb børn, som hele tiden råbte ”picture”.

En af de store drenge fremviste stolt et gedekid og der blev taget og vist en masse billeder. Turen blev afsluttet på et sandbjerg hvor vi overværede solnedgangen med en kop Chai te. Aftensmaden blev nydt på hotellets terrasse, hvor de havde slukket alt lyset, så det kun var de levende lys der blusede i mørkets skær, og den indiske musik der blev spillet fra den gamle CD-afspiller, var perfekt stemningsmusik. Efter aftensmad var der mulighed for at få lavet en hennatatovering, som mange af pigerne glad tog imod. Men da hotellets elektricitet er ikke til at blære sig med, blev hennategnerne ekstra udfordret, da den ofte svigtede, men så er det jo godt der findes stearinlys.  Vi gik trætte i seng ovenpå en god dag og med tusinde af myggestik.