30. marts-6. april 2013, Beijing

Vi ankom til Beijing, hvor vi uden besvær fandt frem til vores hotel. Her har vi fået et rigtig fint værelse med eget bad og toilet. Vi blev hurtigt enige om, at her kunne vi sagtens bo i en lille uges tid. Vi ville inspicere nærområdet, men da Beijing er en storby, greb det hurtigt om sig, og det endte med vi gik en tur på ca. 20 

km. - Vi havde gode ben den dag;) Vi fik også planlagt hvad de næste par dage skulle gå med, og vi ville starte med den forbudte by næste morgen.

Den forbudte by blev det dog ikke til, for vejret var så dårligt og overskyet, i stedet tog vi ind for at se China National Museum. Det var dog ikke det mest interessante, hvis ikke man interesseret sig for mynter og krukker - vi fandt dog senere ud af, at den rummede meget mere end hvad vi så, men et gensyn blev det dog ikke til. Efterfølgende gik vi ca. 5 km i det kolde vejr for at komme til et indendørs marked, hvor de solgte alt mellem himmel og jord. Dette sted blev vi enige om at besøge igen senere på ugen. Da vi kom tilbage til hotellet var vi sultne, og vi ville bare så gerne have forårsruller, men de ruller vi fik, var bestemt ikke noget for os! Inden i dem var der brunt bønnepate. – Sikkert lækkert hvis man er til den slags, men vi fortrækker nu grønsager.
Da vi kom tilbage på hotellet, efter vores meget skuffende aftenmåltid - og maden i Beijing, da vi tidligere på dagen oplevede hår i maden - var der tjekket to danskere ind, Anders og Kirstine, som vi faldt i snak med. Og det endte da også med, at vi snakkede med Anders indtil kl. 2 om natten.

Mandagens program var Beijing sightseeing: The Forbidden City og Mao Memorable Hall! Men vi måtte indse, efter to timers gåtur rundt om den forbudte by i søgning efter en åben billetluge, at det var dårlig planlægning fra vores side af, da begge sights holder lukket om mandagen! Dælans. Vi vendte i stedet næsen den anden vej og gik til den anden ende af Beijing centrum, for at se Temple of Heaven! Det er imponerende som kineserne kunne bygge templer i tidernes morgen, og hvilken symmetri! 

Den 2. april er dagen hvor Benedikte blev født for 21 år siden og dét skulle fejres! Vi stod tidligt op og fulgte anvisningerne, i vores lånte Lonely Planet bog, mod bussen, der skulle køre os til The Great Wall! Vi fandt her ud af, at nogle af bogens oplysninger er forældet, og efter hjælp og 3 busstoppesteder fandt vi den rigtige og var på vej mod muren! Midt i et af murens vagttårne diskede Cecilie op med danske flag, fødselsdagssang og gaver – fantastisk! Det var utrolig imponerende og fedt at stå på muren, og vi blev ret overrasket over, hvor stejl og stor den egentlig er! Plus at kinesernes trinhøjde ikke passer til folk over 1.60, så at gå på den, var ikke kun afslapning. Vi fandt et godt sted til at spise chokoladeboller og nød den fantastiske udsigt, og det gode vejr.
Desværre havde Benedikte været syg med kvalme, hovedpine og opkast i tre dage i forvejen, så i dag skulle maden være sikker! Derfor blev middagsmaden til en BigMac på MacDonalds – selvfølgelig dekoreret med flag! Vi købte kager ved en bager og gik så tilbage til hotellet, hvor vi holdt fødselsdagsselskab med Anders og Kirstine og Peking and! Efter et par øl, snak, kortspil og hygge tog vi til OL-byen for at se det nationale stadium med lys i – desværre var det slukket, og vi nåede kun med nød og næppe metroen tilbage til centrum, heldigt! Cecilie havde desværre følt sig lidt street og brugt vores værelsesnøgle som billet i metroen, så da vi kom tilbage til hotellet kl. 01.00 stod vi med et metrokort og kunne ikke komme ind på værelset! Vi løb tilbage til metroen, velvidende om at den var lukket, men det skulle prøves! Der var dog ingen, så Benedikte prøvede at få hjælp af nogle politimænd, men politiet her i Beijing kan ikke snakke engelsk og bad hende gå uden at vide hvad vi ville, egentlig skræmmende! Vi fik kortet spærret og fik et nyt – enden på en rigtig dejlig dag!

Dagen efter tog vi i Den Forbudte By! Vejret var lækkert, så vi var klar på en dag i den hemmelige by og på at se alle dens sale osv.! Desværre levede den ikke helt op til vores forventninger, men det var imponerende at se, hvordan der har været en hel by inden for murerne, totalt afskåret fra byen omkring! 

Museumsdelen kunne dog godt have været bedre, da mange af salene var afspærret og derfor manglede stemningen desværre lidt.  Efterfølgende havde vi planer om at se den røde mummie Mao, men han tager en morfar efter kl. 12, så besøgstiden er fra 8.30-12.00, bedre held i morgen! Aftenen blev stille, rolig og afslappende i hotelbaren hvor vi spillede kort, hyggede og snakkede med Anders og Kirstine – samt de andre hotelgæster fra alverdens lande. Her kom vi bl.a. i snak med en spanier, som studerer kinesisk her i Beijing og pt. arbejder her på hotellet, som havde et program til at komme på facebook med – the great firewall of china er hermed brudt!

3. gang siges at være lykkens gang, så vi stod næste dag tidligt op, for at nå besøgstiden og se Mao! Vi tog af sted sammen med Kirstine og Anders, og til vores store overraskelse kom vi til en 1,5 km lang kø på Tianamnen Square! Kirstine blev desværre trukket ud af køen fordi hun havde taske på, og måtte gå til en bagageboks og få den opbevaret, mens vi andre fik en plads i køen. Efter ca. 45 minutter nåede vi til køens ende og skulle igennem det 3. sikkerhedstjek. Her blev vi til vores store skuffelse trukket til side og bedt om at gå, fordi vi havde kamera med! Kirstine var kommet tilbage efter at have fået sin taske aflåst, og vi fik fanget hende halvvejs gennem køen og fortalte hvorfor vi ikke kunne komme ind. Med rynket pande så hun mærkelig på os, og tog så sit kamera frem fra lommen – hun måtte ikke ligge det i tasken i bagageboksen og skulle derfor tage det med sig! Hvor er logikken?! Nå men det skal ikke tage modet fra os, og vi besluttede at stå endnu tidligere op i morgen og ankomme til køen med kun ID på lommen. Eftermiddagen blev brugt på Silk Street, hvor Cecilie og jeg erfarede en ny egenskab på Silk-marked: at prutte om prisen! Egentlig skulle vi blot have en souvenir hver, Benedikte en snekugle og Cecilie to magneter, men efter at have pruttet snekuglen ned til 12 yuan fra 280 yuan (yuan er næsten det samme som kr.) og magneterne ned til 15 yuan fra 1100 yuan (udbudsprisen var så dyr, fordi de var af porcelæn – haha), fik vi blod på tanden! Vi fandt en lækker jakke gore-tex fra PeakPerformance og gik i priskrig mod en stakkels kinesisk sælger. Hun startede på 2700 for to stk., men slog så over halvdelen af prisen og gav os ”student-price” på 1100 yuan! Stropperne var lidt afblejede, og vi ville gerne prøve at prutte, så vi 300! Hun sagde vi var åndsvage og at vi aldrig kunne få så gode jakker til så lille en pris, så vi bød i stedet 350. 

Hun gav sig ikke, men gik dog ned på 450 og sagde ”final-price!”. Men det ville vi ikke give, så vi gik. Egentlig opgav vi og grinte lidt af vores dumme forsøg, men så så Cecilie jakken, nu uden afblejning, i en anden butik! Nu har vi været sammen så længe, at vi bare kan kigge på hinanden og vide hvad hinanden tænker, så vi gik blot med et smil på læben mod butikken og en ny stakkels sælger! Hun startede ud som den anden, gav præcis samme priser og reagerede på samme måde til vores bud på 300 yuan! Men hende her faldt dog pludselig i med begge ben, da vi viste hende 350 yuan og vi endte til enighed på 370 yuan! Yes, 170 kr. pr. jakke!  Hun spurgte bagefter ind til, hvor tit vi var i Kina og prutte om prisen, og blev meget overrasket da vi fortalte at det var første gang – glade gik vi ud af butikken, tog tilbage til centrum og spiste lækker lam på en lokal restaurant med Kirstine og Anders.

På vores sidste hele dag i Kina, den 5. april, prøvede vi endnu en gang at se Mao! Tidligt stod vi op og mødtes med Anders og Kirstine i lobbyen for at drage mod Mao Zedongs mindehal midt på Tianamnan Square. Først tænkte vi YES køen er ikke så lang som i går, og blev enige om, at det var godt vi var kommet så tidligt – men virkeligheden slog os hårdt i hovedet, da vi så at det hele var lukket af! Benedikte gik straks til en vagt, som kunne fortælle at Mao var på ferie og kan først igen besøges på søndag. De er lidt skøre de kinesere;) Det blev desværre ikke til et besøg i Maos hellige mindehaller i denne omgang for os. Ret skuffet gik vi tilbage til hotellet og tog afsked med Kirstine og Anders, der i dag skal flytte på hostel i den anden ende af byen – vi lånte ”Turen går til Thailand”-bøger af Anders :) skønt! 

I dag gik vi en tur i byen og kom til en park nord for den forbudte by, her gik vi ind og på toppen af en bakke var der et tempel med en stor guld budha, der havde en fantastisk udsigt ud over Beijing. Denne udsigt stod vi og nød, og kunne tydeligt se den forbudte by og hvor symmetrisk byen er – vi kunne fx ikke se Tianamnan Square. Derefter dog vi til OL-byen og så de olympiske sights fra OL i 2008, heriblandt faklen, det nationale stadium kaldet Bird’s nest og alle navnene på de vindende atleter. Sidste aften vågede vi os hen på den lokale restaurant med lamme-retten igen, og nød ellers aftenen i selskab med to tyskere og varm kakao.

I dag er det afrejse dag fra Beijing og slutningen på vores kinesiske eventyr! Det var været noget af en oplevelse at rejse gennem Kina, fra storbyen Shanghai gennem fattige og ubehagelig ulækre Xi’an til hovedstaden Beijing hvis centrum er præget af turisme og fattigdom, mens skyskrabere rejser sig rundt om. På en måde er vi lidt sorgmodige for at skulle sige farvel til Kina, da vi på en måde er begyndt at elske at hade Kina og den kinesiske kultur. De spytter, smasker og er skræmmende ucharmerende, trafikken er et kaos hvor der ingen regler er og lygtepælene er blot vejledende, folk tager billeder af os lige på i vores ansigt uden at spørge først, vi kan ikke kommunikere på engelsk og børn tisser på gader og stræder. Men på den anden side er de kinesiske mænd utrolig galante og agter f.eks. at løfte deres kæresters tasker, lige meget hvor feminine taskerne er.  Vi har på en måde fundet frem til fælles forståelse på sproget kinesisk/engelsk/dansk og en del fagter/memik. Kina bliver nok ikke et land vi ligefrem hungrer for at komme tilbage til, det skulle da lige være med en tom taske, penge på lommen og i prutte-humør, men det er et land der har givet os en utrolig mindeværdig oplevelse!