13.-15. april, Pushkar

Efter en 3 timers lang køretur i Jeep endte vi i Pushkar, som er en lille, men meget konservativ by, der er 100 % vegetarisk, og knæene skal altid være dækket, hvilket betyder at vi er blevet nødt til at ofre 15 kr. på et par anstændige bukser, da vores shorts nu er udelukket. Til denne by ankom vi omkring kl. 14, hvor det var så varmt, at vi ikke lavede andet end at være ved poolen og spille kort. Men da temperaturen var nogenlunde til at holde ud igen tog vi en gåtur i byen, hvor vi først så ”The Holy Lake”, som er en sø, man som hindu skal besøge før man har gennemført en pilgrimsrejsende. Vi besøgte derefter et rigtig hindu tempel.
Byen er kendt for sine små boder, og derfor besøgte vi det lille hyggelige marked. Der er bitte små butikker på hver side af gaden, og alle butikkerne rummer salgsmateriale nok til tre butikker. De sælger alt fra 95 % ægte sølv (siger de) til sko, tasker af kamellæder, tøj og the. Og alting er så billigt hernede, så det ender med at vores tasker ikke er store nok til alle de ting man kan købe. Så vi prøver at holde igen! Aftenen blev sluttet af med pizza, dog af den kødfrie slags.

Vi stop op til endnu en solrig dag, og denne dag skulle byde os på en masse godt, og vise sig at være turens hidtil bedste dag. Vi blev igennem dagen udsat for en masse forskellige stemninger og situationer; Vi startede ud på en skole i nærområdet. Inden havde vi fået at vide, at børnene ville lege med os, vi skulle spille kricket, og der ville være mulighed for at tage billeder af dem og skolen. Det skulle dog vise sig, ikke at være helt rigtig. Da vi ankom, blev vi alle placeret i en havestol i en halvcirkel, og så sad vi bare og ventede. Allerede her havde man en følelse af, at en akavet oplevelse var under opsejling.  Efter ca. 5 minutter kom en mand, skolens præsident, endelig sammen med en bus fuld af børn. Børnene blev placeret på rækker udenfor, imens vi blev præcenteret for præsidenten af skolen. Imens vi stadig sad på stolene skulle børnene gå ind i et klasseværelse. Det hele virkede meget opstillet, og den naturlighed vi glædede os til at se var en by i Rusland. Vi blev også beordret ind i klasselokalet, hvor vi igen skulle sidde på havestole, mens børnene sad på gulvet. Og nu blev stemningen mere end akavet, for vi troede at børnene nu skulle synge og danse for os, men ingen tog initiativ til noget, og os fra gruppen bare sad og kiggede rundt på hinanden mens vi alle tænkte ”hvad laver vi her?”. Hele herligheden endte med at vi sang ”Lille Peter Edderkop” for dem. Først her kunne præsidenten samle sig sammen til at arrangerer noget med børnene, og de stakkels børn sad og sang det samme vers igen og igen og igen. Ingen vidste hvornår det var tid til at stoppe og derfor, blev det hele så flovt! Efter børnenes sang blev vi vist rundt på skolen, hvor vi så deres klasseværelser, det sted de lavede mad og spisesalen. En fællesbeskrivelse for stedet var FATTIGT! Ingen rigtig tavle, ingen borde eller stole. Efter rundvisningen skulle vi igen ind og se på børnene, denne gang sad de og så en voldsserie på indisk tv, men så snart vi kom ind blev der slået om på tegnefilm, og så kunne vi ellers bare sidde der, som tilskuer til en dårlig film. Da stemningen havde været akavet hele vejen igennem, blev vi enig om at trække os tilbage fra skolen, så det gjorde vi. Hele denne oplevelse mindede meget om en vi havde i Kenya, hvor vi mødte en skoleleder fra en lokal skole. Ved dette møde var stemningen lige så akavet og der manglede initiativ, da ingen af parterne kom med samme formål; skolerne er kun interesseret i sponsorater!
Resten af eftermiddagen blev brugt i det hyggelige marked, hvor vi blev inviteret ind i søde og propfyldte butikker. Dagens køb var en utrolig fin puf til os hver, som vi glæder os til at komme hjem og fylde med plastik. 

Aftenens program var kamelridning og sikke en oplevelse vi fik os der! Vi fik alle noget klassisk ørken tøj på, det ene sæt mere grimt end den andet, og så af sted på kamelryg. Vi fik kamelerne Roxi og Vopsi, to rigtig gode og søde kameler! Vi red på en lang række ud til et ingenmandsland, hvor aftensmaden skulle nydes.  Vi ankom til et meget fint og hyggeligt sted, hvor vi alle blev placeret på et langt tæppe foran hver vores lille bord, den hyggeligste piknik man kun oplever på film! Inden aftensmaden så vi en tryllekunstner som lavede det vildeste tryllekunst for os; På en eller anden måde fik han en due lavet om til tre - meget imponerende, da det var helt uden moderne hjælpemidler.  Mørket var faldet på, og aftensmaden blev nydt under stjerneklar himmel! Hele festligheden blev sluttet af med sigøjnerdans og ildshow.