Vi fik tjekket ind på vores hotel efter den lange togtur,
som vi slog ihjel med mad og film (hvilken anden end Aladdin?). Hotellet er
ikke et af de fineste vi har været på, og man har faktisk fornemmelsen af, at
vi bor i kælderen, selvom vi bor på første sal! Vores første destination i
Mumbai er selvfølgelig en restant, hvor vi fik ”Allo Mutter”, som viste sig at
være noget stærkt sovs med kartofler og ærter? Valget tog vi udelukkende pga.
navnet, som ved tilføjelse af H ville blive til ”Hallo Mutter”, det smagte
godt!
Resten af dagen var vi på taxarundfart i byen, hvor vi kørte i fire taxi og så
de ’vigtigste’ ting i Mumbai: havnen, universitetet, business-området,
’strandvejen’, det store udendørs tøjvaskeri og så gik vi en tur i et af
Mumbais mange slumkvarterer. Slumkvarteret var meget ulækker, børnenes
legeplads fungerede også som losseplads og gaderne var smalle og lugtede ikke
ret godt. Men dette er desværre en stor del af Mumbai, en stor del af Indien. Vi
sluttede rundvisningen af med porten Gateway to India, og derefter ned på den
kendte Cafe Leopold, som er et sted man åbenbart skal besøge, hvis man tager
til Mumbai. Underetagen er for indere og uden air con mens overetagen er for
turister med air con. Her fik vi den lækreste BEEF Burger. Det var virkelig
lækkert, endelig, at få noget andet end kylling i den hellige ko’s land.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar